Frem til den 29. februar har du muligheden for at kigge forbi Vores Optiker i Bredballcenteret med et par tungvægtsbriller. I hvert fald har du muligheden for at vinde et par nye briller, hvis du virkelig trænger og du til daglig render rundt med hinkesten og støbejern rundt om øjnene.
Det er ikke altid lige sjovt at rende rundt med 12 pund glas og metal i ansigtet, og det ved optiker Markus Bischoff fra Vores Optiker i Vejle. I et forsøg på at hjælpe i hvert fald en heldig vejlenser, har han udskrevet en konkurrence, hvor man kan få vejet sine briller i hans butik i Bredballecenteret.
Når konkurrencen er slut den 29. februar, så vil et at de tunge sæt briller blive byttet ud med et letvægtsstel.
Kender du én, der går rundt med store, tunge briller, så send vedkommende forbi Bredballecenteret til indvejning i denne sværvægter af en konkurrence.