På de sociale medier dukker der konstant annoncer op, hvor en kendt dansker lokker med investeringstips, detaljer om, hvordan de har opnået deres status, tjent penge eller noget helt femte.
Problemet er blot, at de annoncer er falske og hurtigt ender med at koste folk rigtig mange penge, hvis de klikker på annoncerne.
Personer som Anders Lund Madsen, Divya Das, Sara Bro, Nikolaj Coster-Waldau, Mads Mikkelsen og mange flere oplever næsten dagligt, at deres navn og billede bruges af svindlere i onlineannoncer.
Sådan skriver ESET Nordics i en pressemeddelelse.
”Kendte tiltrækker kliks, og et klik er første skridt for en scammer i hans forsøg på at snyde penge fra deres offer,” siger Leif Jensen, it-sikkerhedsekspert hos ESET Nordic, og fortsætter:
”Der er ingen tvivl om, at den form for svindel har nået et enormt omfang, og problemet er, at der altid er nogen, der falder for det. Vi vil alle gerne være rige hurtigt, læse om de kendte, høre om skandalerne og de tricks, der har gjort folk rige, succesfulde og så videre. Det udnytter scammerne, og de har held med det.”
Han forklarer, at det er utrolig svært at kende forskel på scammernes annoncer og artikler fra legitime medier.
”Cyberbanditterne gør alt, hvad de kan, for at sikre, at deres annoncer ligner og fremstår, som var de artikler fra f.eks. BT, Politiken, TV2, DR eller andre store danske medier. Men de leder naturligvis folk hen til ondsindede websteder, i forsøg på at lokke penge eller personlige informationer fra dem,” fortæller Leif Jensen.
Samtidig er det stort set umuligt at undgå dem. De cyberkriminelle bruger nemlig de sociale mediers egne annoncemaskiner til at sikre, at de rammer præcist dem, de gerne vil ramme.
”Disse scam-annoncer rammer ikke bare på må og få. De cyberkriminelle ved præcis, hvilken demografi de skal ramme med deres scam, og det kan de takket være de sociale medier,” siger Leif Jensen.
Sådan spotter du de falske annoncer
Selvom scam-annoncerne gør deres bedste for at ligne legitime indlæg på sociale medier, så er det muligt at identificere dem, hvis du holder øjnene åbne. Leif Jensen har et par gode råd til, hvad du skal kigge efter for ikke at blive snydt.
Ikke et indlæg, men en annonce. Annoncer er alle markeret med ordet ’sponsoreret’ i toppen, og hvis den fremstår som en artikel fra et kendt medie, så undgå den – den er sikkert falsk.
Kendte anbefaler produkter. Hvis ’artiklen’ handler om kendte, der anbefaler kryptovaluta, investeringer eller tilsvarende, så vær forsigtig – den slags artikler skriver medier aldrig.
Tjek kilden manuelt. Hvis du tror, at artiklen måske er sand, så lad være med at klikke på linket, men gå direkte på det medie, ’indlægget’ udgiver sig for at komme fra, og se, om du kan finde artiklen der.
Tænk dig om: Scam-indlæg handler ofte om noget, der er ’for godt til at være sandt’, og det er næsten altid tilfældet. Undlad at klikke på dem, det kan koste dig dyrt.
