Lotte Friis åbner op om den hårde kamp

Af: Ida Hansson

|

19/04/2022

Nyheder
Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Nu fortæller Lotte Friis for første gang om den hårde kamp.

Lige nu læser andre også

Den 9 januar kunne den tidligere svømmer og hendes mand, Christoffer Schnack, dele den glædelige nyhed, at de skulle være forældre.

Under scanningsbilledet skrev Lotte Friis, at parret til sommer får en lille datter. Noget der dog ikke afsløres i opslaget er, hvor svært det har været for parret, at få deres ønske om en graviditet til at gå i opfyldelse.

Nu åbner den tidligere svømmer dog op for, hvor svært det faktisk har været for dem:

"På sådan en 2. Påskedag skal der sandheder på bordet. Eller i hvert fald deles. Jeg tænkte det var på tide at dele en hård tid i Christoffers og mit liv. I 2021 gennemgik Christoffer og jeg hård kamp. En kamp som kun vores nærmeste kendte til. Vi havde fået mærkatet uforklarlig barnløshed klistret på os. Et mærkat der ikke gjorde hverdagen let og drømmen om far, mor og barn syntes langt væk. Et mærkat der betød mange lægebesøg, indsprøjtninger og lange snakke om fremtiden," skriver hun og fortsætter:

"Men med kærlighed til hinanden og hjælp fra det danske sundhedsvæsen er det lykkedes os at blive gravide. Det er svært for mig at fortælle hvor udmattende det er, gennemgå et fertilitetsforløb. Jeg tror kun dem der har været dette igennem forstår det. For os endte det heldigvis lykkeligt, men ikke alle får den lykkelige afslutning på fertilitetsforløbet som vi har fået. Det sværeste har for os været, at vi tit har skulle forholde os til spørgsmålet: Skal I ikke snart have børn? Et spørgsmål der gjorde ondt hver gang vi fik det.

Så husk, når du møder andre mennesker, at du måske ikke kender deres kamp. Og det gælder ikke kun barnløshed men også andre aspekter i livet.
Så næste gang overvej om dit nysgerrige spørgsmål bør stilles."

Foto: Instagram/@lotfriis

Mere end én moderkage

I marts fortalte Lotte Friis på sin Instagram-profil, at hun ikke har én livmoder men to - noget der kaldes biplacenta.

Biplacenta er, når der er en eller flere moderkager i hinderne. Man kender endnu ikke årsagerne til fænomenet, biplacenta.

Heldigvis har den lille pige det fortsat godt inde i maven, og parret glæder sig til at kunne kalde sig forældre om blot få måneder.

Den 17 oktober 2020 blev Lotte Friis gift med målmandstræneren Cristoffer Schnack, og til juli kan parret altså byde deres lille datter velkommen til verden.

 

Anbefalet til dig