Når sabbatårene bliver til studieår, og studiekortet føles som en fast følgesvend, er det ikke alle, der længes efter det, der kommer bagefter.
For 32-årige Luna Munk fra Randers, som til sommer færdiggør sin kandidat i kommunikation, er tanken om et fuldtidsjob alt andet end dragende. Tværtimod oplever hun det som en reel trussel mod den hverdag, hun har bygget op omkring sine tre børn.
Det siger hun til TV 2 Østjylland
I snart ti år har hun været studerende og enlig mor til tre drenge på syv, ni og ti år. Den fleksibilitet, som studielivet giver, har været afgørende for at få hverdagen til at hænge sammen.
Hente tidligt, være hjemme ved sygdom, holde ferie sammen – det har været muligt netop, fordi hun selv har kunnet styre sin tid. Men nu lakker det mod enden.
Efter næste sommer venter et arbejdsmarked, hun frygter ikke er indrettet til hendes virkelighed.
“Jeg har også bidraget til samfundet ved at føde tre børn. Det er også fremtiden. Mine børn er også fremtiden,” lyder det fra Luna, som har delt sine tanker i et opslag på Instagram, hvor hun taler åbent om frygten for at blive fanget i et 8-16-liv, der ikke levner plads til hendes familie.
Nu raser viceborgmester
Hendes ønske er et arbejde med høj grad af fleksibilitet, gerne på deltid og med mulighed for hjemmearbejde. Ikke fordi hun ikke vil yde, men fordi hun vil være der, hvor hendes børn har brug for hende.
Det møder dog kritik fra politisk hold. I Randers Kommune, hvor en stor del af befolkningen er på offentlig forsørgelse, mener viceborgmester Claus Berggren, at alle må bidrage:
“Det har jo ikke været en billig uddannelse.”
For Luna handler det ikke om at unddrage sig ansvar, men om at finde en vej, hvor arbejdsliv og familieliv ikke er hinandens modsætninger. En stemme i debatten, der ønsker nuancer i stedet for normer.
