Lurpak-priskrigen er sat i gang: Selv Rema 1000 og Netto er slået af de billigste

Nyheder
Foto: Shutterstock
Ønsker du billig Lurpak? Så ved du nu hvor du skal parkere bilen.

Lige nu læser andre også

Med påsken lige om hjørnet er det tid til at fylde op i køleskabet, og hvad bedre tidspunkt for en ny priskrig mellem landets supermarkeder at blusse op?

Efter en periode med ro på fronten er supermarkederne nu igen klar til kamp, og én kæde skiller sig særligt ud med tilbud, der sætter konkurrenterne på prøve.

"Priskrigen er allerede skudt i gang, og det starter altid med smør. Det er den helt store markør for, hvor vi er på vej hen, fordi det er så nemt for kunderne at afkode," siger Niels Philip Kjeldsen, redaktionschef på B.T. Penge.

Smørpriserne, som længe har været et barometer for dagligvarepriser, peger denne gang mod en særlig aggressiv strategi fra Lidl.

Med et tilbud på Lurpak til kun seks kroner har Lidl sat en høj standard, som tvinger de andre supermarkeder til at følge trop, hvis de ønsker at holde trit.

I kontrakt finder man på andenpladsen over billig Lurpak Rema 1000, med en stykpris på ni korner, mens bronzemedaljen går til Netto, hvor kunderne skal smide en tier.

Store prisfald i vente

Denne aggressive prispolitik fra Lidl indikerer ikke kun store besparelser for forbrugerne på kort sigt, men også en intensivering af konkurrencen mellem supermarkederne, hvilket kan føre til bredere prisfald og tilbudskampagner.

"Alt tyder på, at vi får en række uger med meget store prisfald og tilbudskampagner i supermarkederne," vurderer Kjeldsen.

For de danske forbrugere betyder dette potentielt en gylden periode med mulighed for at gøre gode køb på alt fra smør til andre påskevarer, som de forskellige kæder vil kæmpe om at tilbyde til de bedste priser.

Med priskrigens genopblussen ligger der altså en spændende tid forude i supermarkederne, hvor hver en krone sparet er en sejr i sig selv for de prisbevidste forbrugere.

Anbefalet til dig