Lykkelig Stine deler glædelig nyhed: Endelig skete det

08/04/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Anders Brohus/TV2
Nu lyder der en glædelig nyhed fra Stine og Niels.

Mest læste i dag

Forleden lød meldingen på, at det var lige oppe over - og nu er det altså langt om længe sket. 

På sin Instagram deler Stine nu, at der er kommet nyt liv i hjemmet i Brørup. Nærmere præcist tre små nuttede hvalpe - to drenge og én pige. 

Det er Stines hund Ella, der er mor til de tre nye små hvalpe. 

Ella som er en blanding af en West Highland White terrier og en Shih Tzu. Ella har boet hos Stine i tre år og har også været Stines faste følgessvend på arbejde. Men nu står den altså foreløbig på barsel for den nybagte mor til tre. 

Det er dog ikke første gang at Ella bliver mor, tidligere har Stine fortalt, at Ella har fået hvalpe med en venindes hund. 

For Niels er det helt nyt med hvalpe i hjemmet, det har han nemlig aldrig prøvet før - derfor har han også væntet ekstra spændt på den store dag, som altså nu er oprandt. 

"3 små numser med 3 små haler. Ella har fået 3 små hvalpe, 2 drenge og en pige," skriver hun til et opslag på instagram, efterfulgt af tre hjerter.

"Hvor er naturen dog fascinerende. Jeg er altid dybt fascineret når jeg ser nyt liv komme til verden, hvad end det er en ko der er ved at kælve, en kylling der er ved at klække - eller som i dag, Ella der har fået 3 velskabte hvalpe. Hvor er det dog fantastisk," lyder det fra den glade landmand.

Du kan ikke lægge billet ind

Der er allerede mange som har forsøgt at lægge billet ind på hvalpene, men flere gange har Stine understreget at dette ikke er muligt.

"I er stadig mange der skriver, at i er interesseret i en hvalp og lad mig være ærlig, jeg har ikke travlt med at få dem afsat. Vi håber selv at nyde dem det første stykke tid, særligt Niels er spændt, da han aldrig har haft hvalpe før," skrev hun forleden på Instagram.

Sidste sommer mødte Stine og Niels hinanden i TV 2-programmet Landmand søger kærlighed. Der gik ikke længe før det unge par faldt pladask for hianden og i dag blomstrer kærligheden fortsat mellem Stine og Niels. De to er flyttet fra Aars hvor Stine boede, til Sønderjylland, hvor Niels' forældre har et landbrug. Parret flyttede kort efter nytår og det nye kapitel er blot lige gået i gang.

På Stines Instagram-profil kan hendes 20.000 følgere, følge med på sidelinjen. Og der er nok at følge med i - udover Ellas graviditet og nu hvalpe, har følgerne også kunne følge med i både drivhus-byggeri og et projekt med at bygge en fin hønsegård.

Herunder kan du se Stines opslag med de små nyfødte hvalpe:

Foto: Stine Marthine Pedersen/ Instagram

 

 

 

Anbefalet til dig