Lykkelige Birthe Kjær: Efter 40 år lykkedes det

26/11/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: PR - Musikevent.
Langt om længe lykkedes det - og det er hun lykkelig for.

Mest læste i dag

I 1984 mistede den folkekære dansktop-sangerinde sin mor. Blot 36 år gammel var hun, da moderen gik bort af kræft. Birthe kjær arvede en helt særlig ting fra sin mor - et keramiksmykke, som moderen var særligt glad for. Men i mange år har det ikke kunne bæres, da det har været i stykker - men det er der lavet om på nu. 

I TV 2 Fri programmet Værkstedet - nyt liv gamle minder, kunne seerne onsdag aften følge med, da Birthe Kjær kom forbi med sit kære arvestykke. Her lykkedes det keramikkonservatoren at fikse det smukke smykke. Det skriver BILLED-BLADET.

Birthe Kjær har selv - uden held - forsøgt at lime smykket flere gange. Men denne gang - intet mindre end 40 år senere - viste sig altså at være lykkens gang.

Gik over al forventning

“Det gik over al forventning”, fortæller hun.

Hans Pilgaard som er vært på programmet, fortæller at han kunne se i Birthes øjne, hvor glad hun blev - så han behøvede faktisk slet ikke, at spørge hende, om hun var glad for det. 

Birthe Kjær fortæller dog også selv, at hun var meget imponeret over det færdige resultat. 

Smykket som har været gemt væk i de sidste 40 år, kan Birthe nu bære og dermed igen have hendes mor tæt på. 

“Det kan du tro, jeg skal. Jeg vil glæde mig over at bruge det. Det er jo min mor, jeg pludselig får tæt på, fordi jeg ser hende for mig hele tiden med det her smykke på. Hun elskede at have det på, så det betyder rigtig meget. Jeg har opdateret det lidt, for min mor havde det i en sølvkæde. Dengang var der ikke opfundet lædersnøre, men det passer perfekt til. Så nu er det pludselig også blevet moderne, fortæller Birthe Kjær med et smil til bladet. 

 

Anbefalet til dig