I fredags kunne kronprinsesse Mary fejre sin 49-års fødselsdag. Formentlig blev hun kun fejret af de allernærmeste, da corona-restriktionerne fortsat spænder ben for danskerne.
Det betyder også, at kronprinsessen nu har undværet sin far i et helt år. John Donaldson var sidst på visit i Danmark i juni forrige år.
Til september fylder han 80 år og siden han gik på pension, har han og hustruen Susan Moody boet i landsbyen Ribérac ved Bordeaux i Frankrig - derudover har de også opholdt sig en del i kystbyen Deal i England hvor de har en lejlighed og i Hobart på Tasmanien.
Men måske kan Mary nu se frem til, at se sin far til foråret - det skriver HER & NU, der erfarer at Marys far og hustru kommer til prins Christians konfirmation. Om konfirmationen bliver rykket endnu en gang vides dog ikke - det kan kun tiden og coronavirussens udvikling i Danmark vise.
Åbner op om private detaljer
Kronprins Frederik åbner nu op om en helt særlig person fra sin barndom.
Det er ingen hemmelighed, at dronning Margrethe ikke altid var den mest nærværnde mor, da de to prinser var små. Det har både kronprins Frederik og prins Joachim fortalt, ligesom dronningen selv har fortalt om sin fortrydelse over, at han ikke spillede en større rolle under prinsernes opvækst.
Kronprins Frederik og prins Joachim blev passet af deres barnepige Else Pedersen, der gjorde et uudsletteligt indlæg på de to unge prinser.
"Hun var vores reservemor i over 20 år. Og noget af et livsstykke," har kronprins Frederik tidligere fortalt.
"Else var jo meget dansk i sin facon, både autoritær, retskaffen og disciplineret og måtte jo undertrykke de varme, moderlige følelser, hun havde for mig og min bror, gennem alle årene. Hun vidste, at hun ikke var en forælder for os, men skulle sørge for, at min mor og far var tilfredse med den måde, vi var på,"
fortæller kronprins Frederik i bogen Under Bjælken, inden han tilføjer:
"Jeg husker, hun tog os op, holdt om os, krammede os og var så tæt på, som forældrene kan være. Men det er klart, at hun måtte lægge bånd på sig selv. Det var to små børn og siden større drenge, der skulle afleveres, når de skulle afleveres, til nogle forældre, som havde deres facon og levede et anderledes og fjernt liv i forhold til deres drenge."
Du kan læse mere om det her: