Det er ikke hver dag, at et lynnedslag får så katastrofale følger, som det gjorde i Portugal i sognet Gondoriz i Arcos de Valdeve. Her måtte i alt 68 geder lade livet efter lynet slog ned. Det fortæller en lokal rådmand til mediet O Minho.
En af de lokale gedehyrder fortæller, at han aldrig tidligere har set noget så skrækkeligt i de 40 år, som han har haft geder.
Gedernes ejer indberettede sagen til det lokale politi, som herefter rettede henvendelse til embedsmænd fra landbrugsministeriet.
Ifølge avisens oplysninger er det ikke klarlagt, hvordan et lynnedslag kan dræbe så mange geder. Det er der nu en undersøgelse i gang med at klarlægge.
Alvorlige konsekvenser fra lynnedslag er sjældne
Selvom det er tragisk med 68 geders død på grund af et lynnedslag, så er det yderst sjældent, at lynnedslag får konsekvenser for andet end materiel.
I Danmark har DMI forsøgt at leve en statistik over, hvor mange lynnedslag, der kommer om året.
Den ældste statistik for lynforekomst i Danmark dækker perioden 1965-1978. Den er udarbejdet af gamle lyntællere. Der er benyttet 21 tællere, der blev anvendt i løbet af sommerhalvåret. De talte i gennemsnit 1.130 lyn pr. år. I mange år var det dette tal, der var tommelfingerreglen for antallet af lynnedslag i Danmark. Det har dog vist sig at være for højt.
Med moderne lynpejlesystemer vist sig at være for højt.
De fleste lynnedslag kommer i sommerperioden. Omkring 5 % af lynnedslagene i Danmark bliver registreret i maj, omkring 85 % i sommermånederne juni, juli og august og omkring 5 % i september. De resterende ca. 5 % registreres i de kolde måneder fra oktober til og med april.