Måge slået ihjel for at stjæle en enkelt pommes frites

27/06/2022

Naja Radik

Foto: Shutterstock
En mand slog en måge ihjel uden for en pub, for at have stjålet en enkelt pommes frites. Både politiet og RSPCA (en britisk dyrevelfærdsorganisation) blev informeret.

Mest læste i dag

En måge blev slået ihjel uden for pubben Lord High Constable of England i Gloucester, efter at den stjal en enkelt pommes frites. Det skriver Daily Star.

Tilskuere var chokerede, efter at manden ramte mågen, der døde kort efter det fatale slag og børstede hændelsen nonchalant af. 

Et kvindeligt vidne sagde, at hun hørte kraften fra det slag, fuglen modtog, og sammenlignede lyden, med lyden af en lædersofa, der bliver ramt af et hårdt slag. 

Kvinden undrede sig over, hvad der skete, og sagde, at hun vendte sig om sammen med andre og stirrede vantro på det, de lige havde set. 

Kvinden, der ikke ønsker at blive navngivet, sagde: 

“Jeg så det ikke, men jeg hørte slaget fra mågen der blev ramt.” 

“Jeg vendte mig om, da en spurgte manden, om han havde slået mågen.” 

“Han var dog ligeglad. Han sagde bare “Ja, det gjorde jeg, den stjal en af mine pommes frites.” 

Fuglen siges, at have rullet rundt på jorden i nogen tid, før en anden samlede den op og flyttede den til et mere roligt sted, bag en potteplante.

Kvinden tilføjede: 

“Der var et bord med ti personer, der så, hvad der skete, og de var ikke glade.” 

“Manden var ligeglad, jeg spurgte ham, om han virkelig var seriøs og fortalte ham, at han var modbydelig og klam.” 

Kvinden fortæller ydermere, at hun ikke ved om hans kæreste var klar over hvad han gjorde, for da hun kom tilbage fra toilettet, forlod de stedet. 

Vidnet har siden meldt episoden til politiet. 

Talsmanden for pubben Eddie Gershon, fortalte, at pubben havde gennemgået videoovervågningen, og kunne se, at selve hændelsen ikke skete på deres område, men at manden ikke er velkommen tilbage på pubben. 

Pubben meldte det også straks til RSPCA og politiet.

Anbefalet til dig