Mandaterne har flyttet sig og skabt nye muligheder for de fire kandidater
Lige nu læser andre
Stemningen er presset på de blå partiers kontorer på Christiansborg. Med tre uger til valget ser målingerne alt andet end lovende ud, og samtidig er spørgsmålet om, hvem der egentlig skal være statsminister, stadig langt fra afklaret.
De borgerlige partier står samlet til omkring 78 mandater i de seneste målinger. Det er et stykke fra de 90 mandater, der kræves for et flertal i Folketinget.
Samtidig tæller opgørelsen også Borgernes Parti med, selv om flere af de øvrige blå partier holder afstand til partiet.
Tre kandidater til samme post
Usikkerheden bliver kun større af, at tre forskellige politikere nu har meldt sig som mulige statsministerkandidater.
Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti var den første til at række hånden op. Kandidaturet bliver dog ikke taget alvorligt i resten af blå blok, hvor strategien snarere er at ignorere ham, fortæller politisk analytiker Rikke Gjøl Mansø i en analyse på DR.
Læs også
Derefter meldte Liberal Alliances Alex Vanopslagh sig på banen. Hans ambition afhænger dog af én ting: at Liberal Alliance bliver det største parti i blå blok. I flere målinger ligger partiet faktisk foran Venstre.
Venstres formand Troels Lund Poulsen er også kandidat. Venstre kæmper dog selv med faldende opbakning, og rivaliseringen med Liberal Alliance er blevet tydeligere i kulissen.
Lige nu mangler vi bare at Konservative også stiller op med en statsministerkandidat, ligesom de gjorde sidste år med nu afdøde Søren Pape Poulsen.
Formand for Konservative, Mona Juul, har dog meldt helt klart ud, at hvis der skal være nogen chance for en blå regering, så kræver det en samlet blå blok, der alle peger i samme retning: Mod Troels Lund Poulsen.
Der var flere, ser det ud til, der ikke lige forstod det budskab.
Læs også
Ultimatum fra Dansk Folkeparti
Midt i den interne konkurrence har Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, samtidig sat et hårdt krav til en fremtidig blå regering.
Han har slået fast: “Der skal være flere muslimske indvandrere, der forlader Danmark, end der kommer hertil.”
Hvis kravet ikke bliver opfyldt, vil han ifølge udmeldingen være klar til at vælte en blå regering såfremt den nogensinde kommer til at eksistere.
Frederiksen står stærkest
Samtidig viser målingerne, at rød blok samlet står markant stærkere. Partierne i den gamle røde lejr ligger i øjeblikket omkring 87 mandater.
Det betyder, at Mette Frederiksen fortsat fremstår som den mest sandsynlige statsminister efter valget. Hun kan både fortsætte i en rød regering eller i en ny midterregering.
Læs også
Tre uger kan dog ændre meget i dansk politik. Målinger kan flytte sig hurtigt. Men lige nu kæmper blå blok ikke kun mod modstanderne – men også mod sig selv.