Måtte slukke for Bagedysten: Skræmt fra vid og sans

09/10/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: DR
Den store bagedyst indbyder til hygge i sofaen for hele familien, men i lørdags var det ikke kun kager der tonede frem på skærmen.

Mest læste i dag

Det var en uhyggelig premiere der rullede over skærmen lørdag, hvor mange danskere sad klar til at følge deltagernes bageevner. Men hyggen blev pludselig afbrudt af blodige klip med lig.

Derfor skrev flere Bagedyst-seere straks på Facebook, at de havde haft en lidt anden oplevelse, end det de havde regnet med. 

“Der kom klip af døde mennesker (...) Pludselig var der et klip med en dreng, der løb i en mørk gang. Man ser ham i første omgang bagfra. Kort efter blev der klippet tilbage til drengen, der vender sig om og viser et blodigt øje frem. Det fik pigerne til at skrige. De blev så bange og holdt sig for øjnene. Der valgte vi at slukke,” forklarer en Bagedyst-seer til Ekstra Bladet, som så programmet med en veninde og deres to døtre. De blev nødt til at slukke på grund af de uhyggelige klip. 

Det viste sig at alle der havde haft oplevelsen havde apple-tv. 

Nu skulle der være styr på det

DR har undersøgt sagen, og de har fundet ud af, hvorfor programmet blev afbrudt. Der har været en omlægning af teknikken i streamingdistributionen, hvilket medførte udfald for nogle seere, hvor der blev trukket klip fra andre DR1-programmer ind over en igangværende udsendelse på DR-TV. Siden da har DR løst problemet, så det forhåbentlig ikke sker igen.

Ny sæson er skudt i gang

Det var sidste lørdag, at den nye sæson af det populære bageprogram startede. Igen er det dommerne Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo, der tager den ‘hårde’ tjans og smager på de mange herligheder, mens Timm Vladimir igen trækker i værtstøjet.

Du kan se 'Den store bagedyst' hver lørdag kl. 20 på DR1.  

 

 

Anbefalet til dig