Mænd mod kvinder — hvem ved mest om bilsikkerhed?

Nyheder
Foto: Pixabay
Kalenderen skriver december — en dejlig julemåned fyldt med næstekærlighed og hyggelige sammenkomster. Som bilist har du nok bemærket, at trafikken er ekstra tæt i denne måned. Vi kører til familiefester, julemarkeder, gaveindkøb og meget mere. Men december er kold og diset, og det giver kørselsforhold med glatte veje og forringet sigtbarhed. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi kender vores biler og har 100 % styr på sikkerheden.

Lige nu læser andre også

 

I en undersøgelse foretaget af Carpardoo, har 1.705 danskere quizzet sig igennem en række spørgsmål om bilens sikkerhed. Her er spørgsmål som “Hvornår bør man skifte til vinterdæk?” blevet besvaret efter bedste evne. Da alle respondenter ydermere har givet sit køn til kende, kan vi få svaret én gang for alle. Hvem ved mest om bilsikkerhed — mænd eller kvinder? 

4-1 sejr i advarselslamper 

Instrumentbrættet er fyldt med symboler. Det er derfor ikke så mærkværdigt, at vi kommer i tvivl om de mange lampers betydning. Det symbol som tilsyneladende volder danskerne flest problemer, er symbolet for slidte bremsebelægninger. Hvor 73,5 % af mændene havde denne korrekt, havde kun 32,7 % af kvinderne styr på symbolet. 28,4 % af responderne troede desuden at symbolet advarede mod for højt dæktryk. 

Til gengæld var langt de fleste enige om, hvilket symbol der skal lyse, når en passager mangler at spænde sikkerhedsselen. Hele 99,4 % svarede korrekt på denne. Sætter vi kønnene op mod hinanden var kvinderne skarpest her. Dog er det kun 0,3 %, som adskiller kønnene. Alt i alt må kvinderne se sig slået af mændene med en 4-1 sejr i advarselslamper. 

Hvornår må havariblinket slås til?

Kødannelse på motorvejen er sjældent til at undgå — særligt her i juleperioden, hvor vi kører tværs over lands for at være sammen med familien. Når trafikken stopper brat, har mange bilister for vane at sætte havariblinket til. Hermed sendes et signal til trafikanterne bagved om, at de skal bremse for at undgå harmonikasammenstød. Men er dette lovligt?

Hver 4. dansker tror faktisk, at dette er et brud på færdselsloven, men §3 stk. 1 foreskriver, at det er lovligt at benytte havariblinket som signal for umiddelbar fare, når man befinder sig på motorvejen eller andre veje uden for tæt bebyggelse. 

Ulovlige dæk

Før dine dæk er lovlige, skal de som minimum have 1,6 mm. dækmønster. Hele 40 % af respondenterne i undersøgelsen svarede forkert på dette spørgsmål. Det er super vigtigt at dækmønsteret ikke er slidt ned, da det har har stor indflydelse på bilens bremselængde. 

Man har førhen undersøgt dette på biler med vinterdæk og en fart på 50 km/t. Med 8 mm. Mønster havde bilens en bremselængde på 21 meter. Med halvt så meget mønster skulle bilen bruge 45 meter på at bremse. Hvis dækket er slidt ned til minimummet på 1,6 mm. Dækmønster, skal der hele 57 meter til, før bilen er komplet bremset. 


Se hele undersøgelsen om bilsikkerhed.

Anbefalet til dig