Magnus Heunicke: De offentliggør i dag

Nyheder
Foto: Shutterstock
Sundhedsminister Magnus Heunicke afslører, at der fra i dag vil blive offentliggjort en tendensrapport hver uge.

Lige nu læser andre også

På Twitter afslører sundhedsminister Magnus Heunicke, at man har besluttet at opgradere mængden af information, der gives om epidemiens udvikling.

Det kommer til at ske i form af en ny tendensrapport, som for første gang offentliggøres i dag, og som fremover vil blive offentliggjort ugentlig af Statens Serum Institut.

"Vi opgraderer informationen om epidemiens udvikling. SSI offentliggør i dag for første gang en ny tendensrapport, der fremover kommer ugentligt," skriver Magnus Heunicke på Twitter.

I denne uges tendensrapport fra Statens Serum Institut, fremgår det blandt andet, at antallet af bekræftede tilfælde er steget med 73% i den seneste uge sammenlignet med ugen før.

Derudover er testaktiviteten for PCR-tests steget med 26%. Også på de danske hospitaler, har man kunne mærke til en udvikling i epidemien, da antallet af nyindlagte er steget med 51% i samme periode, oplyser Magnus Heunicke.

Derudover afslører sundhedsministeren, at incidensen er stigende, hvilket er en klar indikation på, at epidemien er i vækst, lyder det fra ham. Incidensen er steget blandt både uvaccinerede og færdigvaccinerede.

"Incidensen for uvaccinerede borgere over 12 år er 398 pr. 100.000, mens incidensen for færdigvaccinerede borgere over 12 år er 113 pr. 100.000," skriver Magnus Heunicke, og fortsætter:

"Altså klare indikationer på at epidemien er i vækst, og at der stadig er stor effekt af vaccinerne."

Tidligere på ugen forklarede Magnus Heunicke, at flere danskere er nødt til at lade sig vaccinere, hvis man fremadrettet skal kunne holde Danmark helt åbent.

"Selvom vi er på et utrolig højt niveau, også i forhold til mange andre lande, så er det en kæmpe appel fra mig: Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi have flere til at lade sig vaccinere," sagde han ifølge Ritzau.

Torsdag afslørede han desuden i magasinet 'Lippert' på TV 2 NEWS, at han havde indkaldt Folketingets partier til et coronamøde. Samtidig sagde han, at han ikke kunne afvise, at det kan blive nødvendigt at indføre restriktioner i nærmeste fremtid.

Anbefalet til dig