Mand gik amok i Rema 1000: Slog og forsøgte at nikke ansat en skalle

Af: Thea Andersen

|

08/07/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Han forsøgte blandt andet at nikke den ansatte en skalle.

Lige nu læser andre også

En 30-årig mands forsøg på at stjæle en posefuld drikkevarer fra Rema 1000-butikken i Åbyhøj endte torsdag formiddag virkelig dårligt.

Det skriver Østjyllands Politi i en meddelelse på Twitter.

Da manden forlod butikken, ville en kvindelig ansat holde ham tilbage, fordi han ikke havde betalt for de drikkevarer, han havde i sin pose.

Manden blev pludselig truende - og han forsøgte at nikke hende en skalle, dog uden held. Det oplyser TV 2 Østjylland.

En anden Rema 1000-ansat kom hende hurtigt til undsætning, og han tog den fyldte pose ud af hånden på den 30-årige mand. Men det blev langtfra modtaget godt.

Manden hamrede en knytnæve i ansigtet på den ansatte, hvorefter han løb væk.

Det var klokken 11.50, at Østjylland Politi modtag anmeldelsen, og de var hurtigt ude ved Rema 1000-butikken med en patrulje.

Mens politiet forsøgte at finde den 30-årige mand, kom en ny anmeldelse ind fra en bekymret nabo.

Den lød på, at en mand og en kvinde havde forsøgt at bryde ind i en villa på Ydunsvej i Åbyhøj.

Hundepatruljen, som ledte efter gerningsmanden til røveriet i Rema 1000-butikken, kom til, og de fandt hurtigt frem til den 30-årige mand og en 39-årig kvinde, som sad og gemte sig bag en bil.

Kvinden er allerede blevet løsladt, lyder det fra TV 2 Østjylland.

Dog er den 30-årige mand fredag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han er sigtet for både røveriet og indbruddet.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Ville ikke være med: Dette nægtede Puk Elgård at gøre i Go' Morgen Danmark I syv år var Puk Elgård vært på Go' Morgen Danmark - og undervejs var det særligt én udfordring, som hun svarede klart nej til.

Anbefalet til dig