Der findes ikke noget mere irriterende end at blive forstyrret midt i aftensmaden.
Men de færreste har nok oplevet det, en stakkels mand fra Struer oplevede lørdag aften, skriver Dagbladet Holstebro Struer.
Den sultne kunde var taget ned i den lokale SuperBrugsen, for at få sig en lækker burger til aftensmad i supermarkedets café.
Men det var ikke mange bidder, kunden nåede at indtage, før alt lyset pludseligt gik ud.
Manden var nemlig blevet glemt og/eller overset inde i butikken, der nu var blevet lukket for dagen.
Han kunne heller ikke bevæge sig rundt i lokalet, da alarmen blev ved med at gå i gang for hver bevægelse han foretog dig.
- Han vælger derfor at ringe til os, fortæller Torben Ladefoged fra lokalpolitiet i Holstebro.
Politiet var i forvejen blevet alarmeret af vagtselskabet, inden telefonen ringede på stationen.
- Herefter skal vi have fat i brugsuddeleren. Det går der også lidt tid med. Så den indespærrede mand kommer først ud klokken 20:13, uddyber Torben Ladefoged.
Hvordan manden kunne blive “glemt” eller overset af butikkens ansatte, melder historien ikke om. Politiet kan dog melde om, at butikken ikke havde den store indbrudskonge at bekymre sig om.
- Han fortæller selv, at han bare sad og spiste en burger, da alt lyset pludselig forsvandt, fortæller Ladefoged.
Tak for mad, og på gensyn.