Mange danskere gør det: Men kender du reglerne?

Nyheder
Foto: Shutterstock
Det er ikke alle som kender reglerne.

Lige nu læser andre også

På blandt andet sociale medier kan man ofte købe og sælge ting. 

Det gælder også eksempelvis hjemmebag. Man kan nemlig ofte se, at nogen efterspørger folk der er gode til at bage flotte festkager på de sociale medier. 

På den måde kommer der en privat aftale i stand, hvor man som privatperson kan købe en hjemmebagt festkage, af en anden privatperson.

Men kender du reglerne? Der er nemlig visse ting man bør være opmærksom på, når man enten sælger eller køber på kager gennem andre private.

På Facebook deler Fødevarestyrelsen et opslag netop omkring dette, hvor man kan blive klogere på reglerne.

"Hvis du sælger hjemmebagte lagkager, kagemænd eller andet bagværk til andre, så husk, at der gælder andre regler, når du sælger kager, end når du selv spiser dem," lyder det indledningsvist i opslaget.

Det bør du være opmærksom på

Man skal nemlig være opmærksom når det kommer til sukkerpapir, kageprint og pynt. Årsagen er farvestoffer.

"Hvis du bager kager med sukkerpapir eller printer kageprint, skal du sikre, at både kagerne og pynten overholder grænserne for mængde og type af farvestoffer," forklarer Fødevarestyrelsen, som uddyber:

"Tjek, at printeren til kageprint er godkendt til det, så den ikke afgiver skadelige stoffer til kagen." 

Der er desuden flere ting, som man bør skrive sig bag øret. For selvom det er er fint at være kreativ, så kan det være farligt, hvis man ikke har helt styr på reglerne:

"Husk, at bobleplast, popits-legetøj eller andre produkter, der ikke normalt bruges i et køkken, ikke altid er egnede til at lave kage med, fordi de kan afsmitte uønsket kemi til kagen," lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Til slut understreges det, at reglerne er gældende uanset hvor meget kage man sælger.

Du kan se hele opslaget herunder:

 

Anbefalet til dig