Mange danskere har den: Her stiger prisen på populær TV-pakke

Nyheder
Foto: Shutterstock
Det bliver nu dyrere at være kunde hos TV-distributøren.

Lige nu læser andre også

Priserne stiger og stiger.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er blevet dyrere at leve i de seneste par år. Dagligvarer, benzin og el er blandt de ting, der er steget mærkbart, men det stopper desværre ikke der.

Flere abonnementer er nemlig blevet sat op, og det sker nu igen.

Danskere tv-seere står over for en prisstigning, da Allente, som er en førende tv-distributør, har annonceret, at de sætter prisen op på Premium-pakken med 41 kroner om måneden.

Prisstigningen træder i kraft i april, og pakken vil komme til at koste 799 kroner i måneden.

Sådan skriver MediaWatch via Recordere.

Når man lægger et distributions- og teknik-gebyr på 29 kroner, vil den nye månedlige regning for forbrugerne løbe op i 828 kroner. Det er tilsyneladende tredje gang på på 10 måneder, at prisen bliver sat op på Premium-pakken.

Allentes kommunikationschef, Maja Wikman Ulrich, har over for MedieWatch løftet sløret for, hvorfor priserne løbende er blevet sat op:

"Det er rigtigt, at vi på grund af stigende omkostninger for rettighedshaverne hæver prisen på Premium-pakken i Danmark. Der er i øjeblikket ingen andre prisstigninger planlagt. Vi forstår, at dette er blevet dyrt, og forsøger altid at udligne prisstigninger med godt indhold."

Allente, som både er ejer af Viaplay Group og Telenor Group, har oplevet et markant fald i antallet af abonnenter. I 2023 mistede de mere end 71.000 abonnenter, hvilket naturligvis har haft en direkte effekt på virksomhedens omsætning.

Anbefalet til dig