De fleste danskere ønsker sig en bil, der aldrig går i stykker.
Hvis du er en af dem, der har tænkt over, hvilket bilmærke, der er mest pålideligt, så får du i dag svaret på.
En stor undersøgelse, der blev foretaget tilbage i august måned, har nemlig sat lup over, hvilke bilmærker man - 7, 9, 13 - kan stole blindt på samt hvilke mærker man ikke i samme grad kan sætte sin lid til.
Med en samlet score på 147 PP100, der er et tal for antallet af fejl pr. 100 biler, placerer Toyota sig som det bilmærke, der har færrest fejl af alle, når man fraregner Toyota-koncernens eget luksusbrand, Lexus, med 135 PP100.
Det skriver Toyota i en pressemeddelelse.
I den anden ende af skalaen finder vi Chrysler og Audi, som har en score på hhv. 310 og 275. Gennemsnittet blandt alle bilmærker i undersøgelsen ligger på 190 PP100.
Undersøgelsen er foretaget fra august til november i fjor og er baseret på svar fra 30.595 bilejere, der har ejet den samme bilmodel i tre år fra ny siden 2021. Formålet med undersøgelsen er at få belyst, hvordan nye biler fra 2021 præsterer i forhold til kvalitet, holdbarhed af komponenter og appel.
Samtidig skal undersøgelsen bidrage til bilproducenternes arbejde med at designe og bygge bedre biler, der kan stå distancen over tid og dermed fremme gensalgsværdien.
Udover at være det mest pålidelige bilmærke udmærker Toyota sig med fem bilmodeller, der alle er kåret som de mest pålidelige inden for deres respektive bilklasser. Samtidig placerer yderligere seks bilmodeller fra Toyota sig i top-3 inden for deres bilklasse.
Toyotas klassevindere er modellerne Toyota Corolla i den kompakte klasse, Toyota Camry i mellemklassen, Toyota 4Runner i SUV-mellemklassen, Toyota Tundra i den næststørste pickup-klasse og Toyota Tacoma i pickup-mellemklassen. Derudover markerer seks andre Toyota-modeller - heriblandt bl.a. Toyota Prius, Toyota RAV4 og Toyota C-HR - sig i top-3 i deres respektive klasser som de mest pålidelige biler.
Tabellen over de mest pålidelige biler kan ses ved at klikke her.
Toyota med flest klassevindere
J.D. Power konkluderer endvidere i undersøgelsen, at Toyota Motor Corporation er den mobilitetskoncern, der har flest modeller som klassevindere. Hele ni biler fra den japanske koncern kan bryste sig af at være mere pålidelig end nogen anden sammenlignelig model. Udover de førnævnte fem Toyota-modeller blev fire modeller fra Toyotas luksusbrand, Lexus, også kåret som de mest pålidelige i deres klasser.
Her er der tale om modellerne Lexus IS i den kompakte luksusklasse, Lexus ES i den luksuriøse mellemklasse, Lexus NX i den kompakte SUV-klasse samt Lexus RX i den SUV-mellemklassen.
Det er 35. gang, at J.D Power foretager den omfattende undersøgelse, der afdækker 184 specifikke problemområder inden for ni forskellige kategorier som klimaanlæg, køreassistenter, køreoplevelse, eksteriør, funktioner/knapper/displays, infotainment, interiør, drivlinje og sæder.
Langt de fleste problemer blandt biler i undersøgelsen relaterer til infotainmentsystemer med 49,1 fejl pr. 100 biler. Det er over dobbelt så mange fejl som det næsthyppigste problem, eksteriøret.
Der er også stor forskel på pålideligheden i biler alt efter drivlinje. Undersøgelsen afslører, at ejere af elbiler og plug-in hybridbiler oplever langt flere fejl, end ejere af hybridbiler og benzinbiler. Elbiler er således ifølge J.D. Power de mindst pålidelige biler i undersøgelsen med 256 fejl pr. 100 biler.
Læs mere om den nye undersøgelse fra J.D. Power på https://www.jdpower.com/business/press-releases/2024-us-vehicle-dependability-study-vds.