Mange danskere overser dette - og det kan koste dyrt på pensionen

Af: Alberte B. C.

|

10/03/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Denne faktor kan påvirke din pension mere end du tror

Lige nu læser andre også

Når børnene bliver syge, er det stadig oftest kvinderne, der bliver hjemme. 

Selvom flere mænd tager sygedage med børnene end tidligere, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at kvinders fravær stadig er 58% højere end mænds.

Men hvad betyder det på lang sigt? 

Ifølge eksperter kan den ulige fordeling få alvorlige økonomiske konsekvenser for kvinder – både i løn og pension.

Kvinders fravær koster på løn og pension

Når kvinder oftere er væk fra arbejdet, kan det påvirke deres karriere og lønniveau. 

"Det kan være med til, at kvinderne bliver set som mindre attraktiv arbejdskraft, der aflønnes lavere… Hvis de tjener mindre, så betaler de også mindre ind til pension, og så får de mindre pension til den tid," siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i AE, i en pressemeddelelse

Udover lavere løn betyder flere fraværsdage også, at kvinderne indbetaler mindre til deres pension.

"Det har også langsigtede økonomiske konsekvenser for kvinderne, hvis de tjener mindre, så betaler de også mindre ind til pension, og så får de mindre pension til den tid," forklarer hun.

Flere mænd bliver hjemme 

Siden 2015 er forskellen mellem mænd og kvinders fravær ved børns sygdom blevet mindre. 

Dengang var kvinders fravær 82% højere end mænds – i dag er forskellen 58%.

Især faglærte mænd tager oftere fri, hvilket muligvis hænger sammen med indførelsen af øremærket barsel. 

"Men indførslen af øremærket barsel har måske betydet, at man i familierne og hos mændene selv er blevet mere bevidste om at fordele omsorgsopgaven mere ligeligt. Det lyder i hvert fald som en win-win-win for både mor, far og børn," siger Emilie Damm Klarskov.

Alligevel er det fortsat kvinder med mellemlange og lange videregående uddannelser, der oftest tager sygedagene. 

Og det kan i sidste ende betyde, at deres økonomi lider – både nu og i fremtiden.

Anbefalet til dig