Det er ikke mange positive ord, der er blevet sagt af forbrugerne om de nye papsugerør, der er at finde hos restauranter og fastfood kæder.
I 2021 vedtog Europa-Parlamentet en ny lov, som forbød engangsplastprodukter som tallerkner, bestik, sugerør og vatpinde.
Nu, godt 5 år efter, er folk stadig ikke helt imponerede over de papsugerør, som har overtaget for de gamle plastiksugerør.
Men nu viser det sig, at papsugerørene måske ikke er så fantastiske som først antaget.
Fødevarestyrelsen har netop indledt en omfattende kontrolkampagne for at undersøge, om papsugerør, pizzabakker, popcornposer og andre fødevarekontaktmaterialer indeholder de potentielt farlige stoffer kendt som PFAS.
Det skriver Jyllands-Posten ifølge TV 2.
Den store indsats kommer i kølvandet på nylige studier, der har afsløret tilstedeværelsen af PFAS i en betydelig andel af papir- og plantebaserede sugerør.
Alarmerende fund af PFAS i sugerør
To studier, et fra USA og et fra Europa, har påvist PFAS i en betydelig andel af sugerør fremstillet af papir og andre plantebaserede materialer.
Ifølge det europæiske studie blev der fundet tegn på PFAS i 18 ud af 20 undersøgte papirsugerør. Disse fund er særligt bekymrende, da brugen af papirbaserede sugerør er steget markant efter EU's forbud mod engangssugerør af plastik, som blev indført for at beskytte miljøet.
Fødevarestyrelsen har i juli en kontrolkampagne for at vurdere overholdelsen af forbuddet og sikre forbrugernes beskyttelse.
Henrik Dammand forklarer, at formålet med kampagnen er at analysere prøver fra markedet og kontrollere, om producenterne har den nødvendige dokumentation for, at deres produkter er fri for PFAS.