Der er mange penge at hente.
Lige nu læser andre
Af og til hænder det, at sociale medier sætter skub i salget af diverse ting og sager.
Lige nu vinder et nyt fænomen frem, og det er meget muligt, at flere danskere har guld liggende i gemmerne, uden at de selv er klar over det.
De er farverige, fjollede og går som varmt brød.
Labubu-dukken, som først slog igennem på TikTok, er blevet et globalt hype-fænomen, og det afspejler sig også på genbrugsmarkedet, hvor priserne er eksploderet den seneste tid.
På auktionssiden Tradera er antallet af Labubu-auktioner fordoblet henover sommeren, hvor nogle dukker er blevet solgt for helt op til 4.000 kroner.
Læs også
Det skriver genbrugsplatformen selv i en pressemeddelelse, som Nyheder24.dk har fået tilsendt.
“Det er kombinationen af et begrænset udbud, samlerinteresse og TikTok, der skaber det perfekte stormvejr. Labubu appellerer både til trendfølsomme unge, småbørnsforældre og dedikerede samlere”, siger Daniel Vandborg, der er Country manager hos Tradera, og fortsætter:
“Labubus er ikke kun for samlere, men har taget springet ind i popkulturen. De bliver båret som accessories på tasker, og flere internationale stjerner er også blevet spottet med dukken som en nøglering. Nu hvor priserne er i raketfart, er det måske på tide at tjekke, om der ligger en lille guldgrube på børneværelset.”
Figurerne er produceret af det asiatiske mærke Pop Mart og udkommer i serier, hvor de mest sjældne modeller kun findes i én ud af 72 æsker.
Ifølge Tradera ligger gennemsnitsprisen lige nu på omkring 470 kroner, men de mest eftertragtede figurer ryger altså til priser langt over det.
De dyreste Labubu-salg på Tradera i sommer
- 2 figurer fra “Big Into Energy”-serien: Solgt for 3.900 kroner
- Sjælden “Have a Seat” duo-pakke: 3.900 kroner
- Sæt med 11 uåbnede blind boxes: 3.300 kroner
Læs også
Med den stigende popularitet følger dog også kopier. Tradera advarer derfor mod falske Labubus – som går under navnet ‘Lafufu’ – og arbejder aktivt for at holde sin platform fri for kopier.
Sådan spotter du en ægte Labubu
- Æsken skal være i pastelfarver – ikke stærke farver.
- Rød firkant med Pop Mart-logo og QR-kode med serienummer.
- Figuren skal have 9 tænder og “monster”-nøglekæde.
- Ørerne skal være lange og sidde tæt på hinanden, og der skal være et logo under foden.