Der er nok ikke mange der uden at lyve vil kan sige, at de ikke glæder sig til at åbne deres julegaver, når kalenderen siger den 24. december.
Under træet ligger både pakker fra venner og familie, og for nogen ligger der også en fra arbejdspladsen.
Hvad mange dog ikke er opmærksomme på er, at man kan risikere at skulle betale skat af den.
Skattestyrelsen har nemlig skrappe krav til, hvad der er skattefrit, og hvad der ikke er, når arbejdsgivere uddeler gaver til deres medarbejdere.
Det skriver B.T.
Ifølge Skattestyrelsens regler må julegaver som udgangspunkt ikke overstige 900 kroner, hvis arbejdsgiveren ønsker at holde sig inden for rammerne for skattefrie gaver.
Den samlede værdi af alle skattefrie tingsgaver, som en medarbejder modtager i løbet af et år, må desuden ikke overstige 1.300 kroner.
Bliver det samlede beløb højere, risikerer medarbejderen at skulle betale skat af hele beløbet.
Gavekort er særligt følsomme i denne sammenhæng, da de kan sidestilles med kontanter og dermed udløse beskatning.
Gavekort er kun skattefrie, hvis de har en meget snæver anvendelse, for eksempel til et bestemt produkt eller en ydelse. Her spiller valgmulighederne en afgørende rolle.
Hvis et digitalt gavekatalog indeholder op til 25 produkter, betragtes det som en tingsgave og er dermed skattefrit.
Men grænsen er hårfin, og flere valgmuligheder kan gøre forskellen mellem en glædelig gave og en skatteregning.
Overskrides grænsen på 25 valg, sidestilles gavekataloget med kontanter, hvilket betyder, at medarbejderen bliver skattepligtig af gaven.
Virksomheder opfordres derfor til at være opmærksomme på reglerne, når de udvælger julegaver.
Hvis de ikke holder sig inden for de gældende grænser, kan medarbejderne ende med en uventet ekstraregning i stedet for en hyggelig overraskelse under juletræet.
