Rusland har eftersigende spurgt Kina om hjælp, efter invasionen i Ukraine, og det får frygte om en 3. Verdenskrig til at stige.
Vladimir Putins side menes at have bedt den kinesiske præsident Xi Jinping om både militært udstyr og støtte efter invasionen den 24. februar. Det skriver TheSun.
Flere amerikanske embedsmænd har siden sagt, at Beijing kunne underminere vestlige bestræbelser på at hjælpe Ukraine. Det rapporterer New York Times.
Den amerikanske sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan, som skal mødes med Kinas topdiplomat Yang Jiechi i dag, mandag, sagde at Washington troede, at Kina vidste, at Rusland planlagde at invadere Ukraine, før det skete.
Han advarede også om, at Beijing "absolut" ville stå over for konsekvenser, hvis de tilbød Rusland støtte.
"Vi kommunikerer direkte, privat til Beijing, at der absolut vil være konsekvenser for storstilede bestræbelser på at unddrage sanktioner eller støtte til Rusland for at udfylde dem," sagde Jake Sullivan til CNN.
Nato har indtil videre holdt sig ude af konflikten af frygt for, at de kan risikere en større eskalering til en global kamp, efter at Joe Biden advarede om "3. Verdenskrig" - og tilføjede, at en direkte konflikt mellem Rusland og Nato ville være katastrofal.
Foto: Shutterstock/ Vladimir Putin og Xi Jinping
Men den højtstående Moskva-diplomat Sergei Ryabkov har allerede advaret om, at Rusland kan målrette vestlige forsendelser af militært udstyr til Ukraine.
Ydermere har USA truet Rusland med Natos "fulde styrke", hvis angreb på Ukraine kommer ud over landets grænse, rapporterer The Telegraph.
"Hvis der er et militært angreb på Natos territorium, ville det ... bringe Nato-alliancens fulde styrke til at reagere på det," udtalte Jake Sullivan.
Wang Huiyao, leder af en tænketank i Beijing og rådgiver for den kinesiske regering, skrev i New York Times søndag, at Kina var "entydigt positioneret til at fungere som en neutral mægler mellem et vestligt støttet Ukraine og Rusland" for at afslutte krigen.
Kina har indtil videre insisteret på, at det sigter mod at fremme en fredelig løsning på krigen.