Mark Zuckerberg med vild finte: Sådan scorer han enormt milliardbeløb

Meta-ejer Mark Zuckerberg har god grund til at smile for tiden. Den amerikanske rigmand har nemlig formået at score et enormt beløb.

Lige nu læser andre også

Mark Zuckerberg er kendt i hele verden for at stå bag Facebook, som er et af de mest anvendte sociale medier i verden. I dag er han indehaver af den virksomhed, der hedder Meta, som derfor også ejer Facebook.

Det er dog ikke den eneste platform, der er en del af porteføljen hos det amerikanske selskab. De har nemlig også købt andre platforme som Instagram og WhatsApp.

Alle disse platforme har været med til at skabe gode resultater i sidste kvartal af 2023. Dette er der netop blevet aflagt regnskab for, hvilket der er blevet taget godt imod på markedet. Det har nemlig medført, at aktien steg med 15,2 procent til 454,81 dollars.

Det skyldes, at resultaterne overgik forventningerne. Hertil fremlagde selskabet også en prognose for første kvartal i 2024, som er bedre, end det var forventet af analytikerne.

Ifølge The Guardian har dette medført, at Zuckerberg og co. har besluttet at belønne alle aktionærer i Meta med et udbytte på 50 cent pr. aktie.

Hvis man er indehaver af en håndfuld aktier, bliver det naturligvis ikke til et mærkbart beløb. Sidder man derimod på en stor del af aktierne i selskabet, som det er tilfældet for Zuckerberg, så kommer det helt bestemt til at kunne mærkes på kistebunden.

Mediet skriver, at den amerikanske rigmand står til at hive intet mindre end 4,8 milliarder kroner ind på kontoen i udbytte. Derfor er der næppe nogen fare for, at han ikke kommer til at kunne betale sine regninger i år.

Det er dog ikke hvert år, at den 39-årige Zuckerberg får glæde af et udbytte. Sidst han gjorde det, var tilbage i 2022. Dengang var det dog et mere beskedent beløb, da han måtte 'nøjes' med 185 millioner kroner.

Anbefalet til dig