Mascha Vangs følgere er ikke i tvivl om, hvor stor hendes og datterens passion for heste er.
Den tidligere reality-stjerne bruger qua og sit store engagement i fællesskabet i rideklubben en masse timer i stalden, hvilket går ud over hendes overskud.
Det løfter hun sløret for i et ærligt opslag på Instagram, der viser et billede af Mascha Vang selv og datteren:
“Vi elsker både hverdag og weekend i stalden, men det er dælme også hårdt til tider. Børn og dyr vælger man heldigvis selv til, og begge koster mange timer, lige som det gør at være en del af samværet og sammenholdet i fællesskabet - hvis man ønsker det.”
Beundrer folk med ‘almindeligt arbejde’
Mascha Vang skriver videre, at hun faktisk ret ofte har svært at være mor, men påpeger, at hun gør sit ypperste for at være en god en af slagsen:
“Jeg synes ikke altid det er let at være mor (faktisk sjældent), og gør med garanti mange fejl. Men gør mig så umage jeg kan, og kompenserer på de områder jeg er bedst. Det er bla. ved at prioritere denne tid sammen, fordi jeg har mulighed for det og prioriterer det”, skriver hun på Instagram.
Dertil tilføjer hun, at hun måske ikke ville have det overskud, hun har, hvis hun havde et ‘almindeligt arbejde’:
“Det havde jeg måske ikke haft overskud til, med et “alm.” arbejde på fuldtid ved siden af. Jeg ved simpelthen ikke hvor de andre forældre finder de timer, men det er imponerende og bedringsværdigt.”
Hele opslaget kan læses herunder.