Massiv satsning fra Netto er på plads: Disse danskere skal glæde sig

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du har Netto som go-to discountbutikken, så har du god grund til at glæde dig.

Lige nu læser andre også

Dagligvarekrigen i Danmark tager en uventet drejning, hvor Salling Group nu overtager hele 19 Aldi-butikker.

Konkurrencerådet har givet grønt lys til dette strategiske træk, der kun intensiverer kampen om danskernes indkøb og sætter Netto i førersædet.

Niels Philip Kjeldsen, pengeredaktør hos B.T., understreger den hårde konkurrence i branchen:

"Der foregår en intens konkurrence om tilstedeværelse i dagligvarebranchen lige nu. Rema 1000 står til at udvide butiksnettet med 60-80 butikker efter opkøb af Aldi-butikker, og det er jo en massiv udvidelse. Der får Netto afbødet lidt af den udvidelse ved selv at samle de her 19 butikker op.".

Godkendelsen fra Konkurrencerådet inkluderer dog en betingelse: Salling Group skal afhænde en butik i Rødbyhavn og fremleje en butik i Stubbekøbing til en eller flere konkurrenter.

"Det kan virke som en lille ting, når en kæde på Nettos størrelse med over 520 butikker opkøber 19 nye, men 19 butikker på én gang er en stor tilføjelse." uddyber Kjeldsen.

Geografien spiller en nøglerolle, da de nye butikker giver Salling Group adgang til områder og kundebaser, de ikke tidligere har haft. Kjeldsen fremhæver at placeringer kan bidrage til at hive fat i kundegrupper Salling Group ikke tidligere har haft adgang til.

Aldi forlader nu det danske marked, og selvom kæden aldrig rigtig kunne finde fodfæste her, efterlader den et værdifuldt bytte for de resterende supermarkedskæder.

"Aldi havde en anslået omsætning på 3-4 milliarder kroner i Danmark om året, og de penge er alle konkurrenterne nu ude og se, om de kan gøre krav på (...) I den sammenhæng er det et vigtigt skridt for Netto, at de har fået godkendt opkøbet af de her 11 butikker og otte projekter," forklarer Kjeldsen.

Supermarkedskrigen intensiveres, og Netto positionerer sig som en nøglespiller med dette markante opkøb.

Anbefalet til dig