MasterChef er tilbage: - En vaskeægte verdenspremiere

Af: Thea Andersen

|

25/08/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Endelig er MasterChef er tilbage - men i en helt ny udgave.

Lige nu læser andre også

I aften slår TV3 endnu en gang dørene op til MasterChef-køkkenet.

Denne gang er det dog i en helt ny udgave.

En vaskeægte verdenspremiere

For første gang nogensinde præsenterer vi MasterChef – De Unge Talenter, skriver TV 3 i et opslag på Facebook.

Her skal 12 dygtige aspiranter mellem 13 og 17 år udleve deres kokkedrømme og vinde trofæet i madprogrammet.

"I forstår slet ikke, hvor meget vi har glædet os til at se jer. Det her er en vaskeægte verdenspremiere. Det er første gang, vi laver 'MasterChef – De Unge Talenter'," fortæller Jakob Mielcke i programmet ifølge Billed-Bladet.

Når den første sæson af MasterChef – De Unge Talenter sendes i aften, er det med de vante dommere. 

Det er nemlig Jakob Mielcke, Dak Wichangoen og Thomas Castberg, som de 12 unge madtalenter skal imponere.

'MasterChef – De Unge Talenter' bliver dog uden Jesper Koch, oplyser B.T..

Se premieren i aften klokken 20.00 på TV3 eller allerede nu på Viaplay.

Anbefalet til dig