I disse dage er mange mennesker verden over godt i gang med at pløje sig igennem den seneste sæson af hitserien The Crown.
Serien, der følger dronnning Elizabeths regeringstid et årti af gangen, er blevet et stort hit for Netflix, der står bag. Denne sæson har skabt særligt meget drama, da serien nu behandler de år, hvor prinsesse Diana var en del af det britiske kongehus.
Nu viser det sig, at en af skuespillerne i det store internationale hit har en fortid i en lille dansk by, som Matador-fans kender særdeles godt.
Nemlig Korsbæk.
Her kender du ham fra
Handlingen i The Crown følger ikke kun dronning Elizabeth og prins Phillip. De er omdrejningspunktet, men seerne møder også gengivelser af andre kongelige, tidens verdensledere og et personale, som sørger for, at det royale pars hverdag fungerer.
Det er netop en af de ansatte, som mange danskere kender fra nationalklenodiet Matador. Dronning Elizabeths pressesekretær har åbenbart en fortid i flyvevåbnet. Det viser et opslag på IMDB.
Sådan kender de fleste danskere skuespilleren. Foto: DR
Skuespillerne bag karakteren i The Crown, Nicholas Farrell, spillede nemlig wing commandor Jim Donaldson i Matador. Han var Daniel Skjerns engelske ven, som den unge Skjern tog med hjem til Korsbæk og præsenterede for forældrene den driftige forretningsmand Mads Skjern og hustruen Ingeborg.