Mathias Gidsel bryder tavsheden efter trist meddelelse

Nyheder
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nu åbner Mathias Gidsel op om den ærgerlige melding.

Lige nu læser andre også

Da det tidligere på måneden kom frem, at Mads Hoxer var udtaget til OL, kom det ikke som noget stort chok.

Den 23-årige dansker har nemlig haft en ganske fremragende sæson i Aalborg Håndbold, hvor han har imponeret de nordjyske fans og den danske landstræner, Nikolaj Jacobsen.

Desværre ville skæbnen, at det OL sluttede for Hoxer, inden det overhovedet nåede at begynde.

Mandag mødte han og resten af truppen ind til den første træning forud for OL i Paris, og her gik det hurtigt galt for Aalborg-profilen.

Kort tid efter, at træningen var startet, stod Hoxer nemlig og tog sig til anklen.

Det stod hurtigt klart, at han havde pådraget sig en for skade, hvorfor han måtte vinke farvel til landsholdslejren, der i stedet får selskab af Hans Lindberg.

Gidsel reagerer

Hoxer fik sin slutrundedebut for det danske landshold ved VM i 2023, men her havde han svært ved at finde sit høje niveau frem. Siden da har han udviklet sig i den rigtige retning, og i den seneste sæson har han været en enormt vigtig spiller for Aalborg Håndbold.

Derfor havde han med garanti også set frem til at spille ved OL, som skulle have været en ny chance for at få det helt store gennembrud på landsholdet.

Han var tiltænkt en rolle, hvor han skulle gardere for stjernen Mathias Gidsel, men sådan bliver det ikke - og det ærgrer Gidsel.

"Det er noget værre lort. For holdet og vores muligheder og mest af alt for Hoxer. Det er meget, meget uheldigt," lyder det fra Gidsel ifølge TV 2 Sport.

Hoxer var ikke specielt mobil efter sit uheld, hvorfor hans holdkammerater var nødt til at hjælpe til. Blandt andet stod de klar til at servicere ham med mad og drikke.

"Vi passer lidt på ham. Han er på krykker, så vi servicerer ham lidt med noget mad og drikke og sådan. Han syntes faktisk ikke, det var så slemt, at han kunne få nogle af de store stjerner til at servere mad for ham," siger Gidsel med et grin.

Hoxer var sammen med Gidsel og Niclas Kirkeløkke de eneste venstrehåndede spillere, der var udtaget til OL-truppen i første omgang.

Anbefalet til dig