Mathias Gidsel om stunder med kæresten: "Når vi har meget tid..."

Nyheder
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Parret har altid en eller anden form for projekt i gang.

Lige nu læser andre også

Der er ikke nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, at det er sjovt at være Mathias Gidsel for tiden.

Den sommer, som netop er nået til vejs ende, oplevede han da også noget, som han selv beskriver som 'det største' i hans karriere.

I et nyt interview med det tyske medie Bild udtaler den danske håndboldstjerne sig om, hvordan han har det for tiden.

Han lægger ikke skjul på, at han er et rigtig godt sted - og det forstår man godt.

Det er nemlig ikke længe siden, at Gidsel og resten af det danske landshold sikrede sig en guldmedalje ved OL.

"Hvad kan jeg sige? At vinde en guldmedalje ved OL var det største øjeblik i mit liv. Det er det største, du kan opnå som atlet og håndboldspiller. Så jeg er meget, meget glad," siger han til den tyske avis.

I interviewet fortæller Gidsel også, at han stadig har guldmedaljen ved sin side, men at det nok ikke bliver ved med at være sådan:

"Min mor vil gerne have medaljen hjemme i Danmark, men jeg vil hellere have den her hos mig et par måneder mere," lyder det fra danskeren.

En eftertragtet herre

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Gidsel har skabt et navn for sig selv i løbet af de seneste sæsoner. Det har gjort, at han i dag er på blokken i en lang række klubber i Europa.

Alligevel er der ikke noget, der tyder på, at han forlader Füchse Berlin. Han er nemlig rigtig glad for at være i både klubben og byen.

"Jeg har aldrig fortrudt mit skifte. Jeg elsker Berlin, klubben og mine holdkammerater," siger Gidsel, som har kontrakt med Füchse Berlin frem til 2028.

Derfor har han rig mulighed for at tilbringe flere år i den tyske klub.

Bruger til på at renovere

Gidsel deler også ærlige ord med Bild, da han ser tilbage på OL:

Jeg ligger meget i sofaen for tiden. OL var virkelig, virkelig hård. Jeg havde et par fridage, men ingen rigtig ferie. (...) Jeg nyder min fritid i Berlin, når jeg går ture med min kæreste og venner. Vi har det altid sjovt at opdage nye restauranter eller fede caféer," siger verdens bedste, inden han kaster lys over, at han og kæresten er i gang med at 'pimpe' lejligheden lidt:

"Når vi har meget tid, designer vi vores lejlighed, hvor jeg forsøger mig med at være håndværker. Tapet, maling, valg af tæppe - vi har altid en eller anden form for projekt."

Om Gidsel kan holde sig tårnhøje niveau, vil tiden vise, men det lader til, at han har alle forudsætninger for at blive ved.

Anbefalet til dig