Matthew Perrys dødsårsag offentliggjort

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Matthew Perry døde 28. oktober i en alder af blot 53 år.

Lige nu læser andre også

Efter den retsmedicinske undersøgelse er det nu kommet frem, at Matthew Perry døde som følge af akutte virkninger af stoffet ketamin.

Det lyder fra myndighederne i Los Angeles, at han havde taget ketamin for behandling mod depression og angst i en halvanden uges tid op til sin død, skriver TMZ.

Det fremgår videre af den officielle konklusion, at man hverken fandt spor af alkohol, kokain, heroin, PCP, fentanyl eller methamphetamin.

Det hedder derfor også, at dødsfaldet anses som værende et uheld. Men ifølge en pressemeddelelse peges der også på medvirkende faktorer til skuespillerens dødsfald.

De medvirkende faktorer nævnes som drukning, såkaldt koronaarteriesygdom og virkningerne af buprenorphine. Sidstnævnte bruges typisk til behandling af opiod-brug.

I november blev de første prøvesvar fra obduktionen offentliggjort. 

Nu er altså den endelige officielle dødsårsag fundet.

Matthew Perry, der blev verdenskendt fra tv-serien 'Venner',  har tidligere fortalt, hvordan han i årevis havde levet et liv som misbruger af alkohol og stoffer.

Godt et års tid inden sin død, hvor han blev fundet livløs i en jacuzzi i sit hjem i Los Angeles, udgav han en bog, hvor han ærligt og brutalt beskrev sin kamp med misbrug.

Anbefalet til dig