McDonald's melder ud: Efter 39 år er det nu slut

Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu er det snart fortid.

Lige nu læser andre også

I 39 år har McDonald’s-hungrende kunder kunne besøge restauranten på Kongensgade i Odense. Men snart er det fortid, skriver Fyens Stiftstidende.

Michael John Kristiansen, der driver de fire nuværende McDonald's-restauranter i Odense, er ikke ked af lukningen. For der åbner en ny McDonald’s et andet sted i Danmarks tredje største by til efteråret. 

“Vi har kigget på en placering til en ny forretning i et par år efterhånden, og der er mange ting, man skal have for øje. Det handler om alt fra varelevering og parkering til prisen på lejemålet. Med lokalerne på Fisketorvet går det hele op i en højere enhed,” fortæller Michael John Kristiansen om den nye restaurant, der får adresse på Fisketorvet 2 og dermed overtager Dalle Valles gamle lokaler. 

Den præcise dato for åbningen er ikke kendt endnu.

Foto: Shutterstock

Ny burger på menuen

Det er ikke lang tid siden, at McDonald’s præsenterede endnu et samarbejde med en gourmetkok. Første gang var det Paul Cunningham, der er køkkenchef på Henne Kirkeby Kro, der udviklede to burgere, der fandt vej til menukortet på McDonald’s-restauranter i Danmark.

Anden gang er det Henrik Jyrk, der får lov. Han har arbejdet på hele fem michelinrestauranter, har vundet Danmarks mest prestigefyldte kokkekonkurrence – Sol Over Gudhjem - to gange, og deler også ud af sine evner på Go’ Morgen Danmark. 

Nu er han klar til at dele sin passion for det asiatiske køkken med de mange daglige gæster på McDonald’s.

“Jeg var slet ikke i tvivl om, at min burger skulle have et ordentlig skud Asien. Jeg er glad for muligheden for at dele min store passion for asiatisk mad med danskerne. Jeg vil gerne give alle danskere mindst en vild smagsoplevelse om dagen, og med McDonald’s 200.000 daglige gæster, så får jeg nu mulighed for det,” lød det fra Henrik Jyrk tidligere på året i en pressemeddelelse.

Burgeren har fået navnet ‘Homestyle Tokyo Teriyaki’ - om den er på menukortet til efteråret, når den nye McDonald’s åbner i Odense, vides ikke i skrivende stund. 

Henrik Jyrks bud på en McDonald’s-burger består af den velkendte brioche bolle, iceberg salat, hvide løg og en oksebøf. Dertil har Henrik Jyrk udviklet en teriyakisovs, en sennepsmayo og en coating til de friterede løgringe som tilfører burgeren det sprøde element. Burgeren har dermed en kombination af sødme og krydderi fra teriyakisovs, skarphed fra sennepsmayoen og sprødhed fra løgringene. Altså velkendte smagskomponenter fra det klassiske køkken kombineret med asiatiske smage.

Homestyle Tokyo Teriyaki kom på menuen 29. juni. 

Anbefalet til dig