Medie: Afslører AstraZeneca-afgørelse

Nyheder
Foto: Shutterstock
Senere i dag fældes der dom over AstraZeneca-vaccinens fremtid i Danmark.

Lige nu læser andre også

Senere i dag vil Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen fortælle, at Danmark dropper brugen af corona-vaccinen fra AstraZeneca. Det erfarer flere danske medier - heriblandt TV2 og EkstraBladet - onsdag ved middagstid. 

Vaccinen har været sat i bero siden 11. marts. Her fik to indberetninger og sjældne bivirkninger myndighederne til at sætte brugen af vaccinen midleritidigt på pause. Siden er denne pause blevet forlænget. 

De to inberetninger gik på, at personer havde fået blodpropper efter, de er blevet vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca. 

Dropper den

Onsdag skriver flere medier, at det nu er blevet besluttet, at Danmark helt dropper vaccinen. 

Nyheden falder blot en times tid efter, at Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen indkaldte til et pressemøde, hvor repræsentanter for de to styrelser vil fremlægge styrelsernes konklusioner. 

Det skrev blandt andet Sundhedsstyrelsen tidligere onsdag. 

"COVID-19-vaccinen fra AstraZeneca blev sat på pause den 11. marts efter indberetninger af alvorlige tilfælde med en sjælden kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader hos personer, der er blevet vaccineret med AstraZeneca;" skriver Sundhedsstyrelsen i indkaldelsen til pressemødet, inden styrelsen uddyber:

"Siden har det europæiske lægemiddelinstitut EMA lavet en vurdering af de sjældne, men alvorlige bivirkninger. Samtidig er der gennemført en række undersøgelser i Danmark, blandt andet af de danske tilfælde og i regi af det store overvågningsstudie af COVID-19 vaccinerne, ENFORCE."

Pressemødet finder sted onsdag klokken 14 i Eigtveds Pakhus. 

 

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Ville ikke være med: Dette nægtede Puk Elgård at gøre i Go' Morgen Danmark I syv år var Puk Elgård vært på Go' Morgen Danmark - og undervejs var det særligt én udfordring, som hun svarede klart nej til.

Anbefalet til dig