Det er nu lidt over et år siden, at der udspillede sig nogle horrible scener, da Christian Eriksen fik hjertestop og kollapsede under EM-kampen mod Finland. Nu kan der være tale om flere muligheder.
Ifølge Dansk Boldspil-Unions (DBU) fik Herrelandsholdet to muligheder: Enten at spille kampen færdig lørdag den 12. juni eller genoptage kampen klokken 12.00 søndag.
Det tyder dog på, at landsholdet havde flere muligheder efter fodboldstjernens kollaps.
"Herrelandsholdet fik angiveligt fire muligheder at vælge mellem i forhold til det videre forløb af EM-kampen mod Finland efter Christian Eriksens hjertestop ved EM sidste år," skriver SE og HØR.
Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) fremlagde også: Enten at spille kampen søndag aften eller mandag.
Men ifølge DBU's fodbolddirektør Peter Møller er denne historie "langt ude i hampen" og "komplet latterlig". Han holder fast i, at de kun fremlagde to muligheder - og ikke fire.
Det skriver SE og HØR.
"Jeg synes, det er så langt ude. Det er en billig omgang," siger Peter Møller.
Efter positive meldinger om hans tilstand, var forløbet lidt rodet.
Eftersigende var det repræsentanter fra Danmark, Finland, UEFA og dommerteamet, der sammen drøftede, hvad der skulle ske videre. Men ikke alle var til stede hele tiden. Det oplyser SE og HØR.
"Finnernes eneste krav var en afvikling senest mandag eftermiddag, så der ville være mindst 48 timer til holdets næste gruppekamp mod Rusland," skriver SE og HØR.
Valget mellem de fire muligheder var angiveligt i Danmarks hænder.
Det er dog ikke bekræftet direkte.
"Vi behandlede sagen med den største respekt for den følsomme situation. På bordet var adskillige muligheder, som blev præsenteret for holdene," skriver UEFA.
DBU og landstræner Kasper Hjulmand afviser dog, at han traf valget uden at informere spillerne om de andre muligheder.
"Nej, det er i hvert fald ikke rigtigt, siger Kasper Hjulmand og tilføjer:
"Det er et overstået kapitel".