Så du med mandag aften, da femte sæson af tv-programmet 'Korpset' havde premiere på TV 2 og TV 2 PLAY?
I så fald kender du nok til den tidligere jægersoldat Morten Schnedler Grundsøe, som nu trækker overskrifter i de danske medier.
Ifølge Ekstra Bladet gemmer hans fortid nemlig på flere møgsager.
Der er tale en række tilfælde, hvor utilfredse kunder, som har betalt dyre domme for at komme på rejser arrangeret af Morten Schnedler Grundsøe, har trukket den 45-årige i retten og kontaktet Pakkerejse-Ankenævnet for at få deres penge tilbage, afslører mediet.
Og det har vist sig, at kunderne i flere tilfælde har fået medhold og penge tilbagebetalt.
Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview med den nye instruktør - men uden det store held. Han mener nemlig, at det er en "afsluttet sag".