Medie: Regeringen indkalder til pressemøde i dag

29/12/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Senere i dag indkalder regeringen til pressemøde om den aktuelle coronasituation.

Mest læste i dag

Tirsdag har været endnu en dag, der har stået i coronavirussens tegn.

Tidligere kom det frem, at sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) havde indkaldt coronafølgegruppen til møde, der var to punkter på dagsordenen. Først skulle politkerne diskutere mulige restriktioner nytårsaften derudover skal de diskutere de for nuværende gældende restriktioner, der udløber søndag i denne uge. 

Nu står det klart, at der senere i dag vil blive indkaldt til pressemøde. Det sker efter, at det er blevet meldt ud, at nytårsaften - for nu - er fredet, der er ikke planlagt yderligere restriktioner. 

Senere tirsdag mødes følgegruppen dog igen, oplyses det nu. Det møde forventes at gå i gang klokken 16.00. 

Holder pressemøde senere i dag

På mødet senere i dag forventes sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke at præsentere regeringens tanker om, hvad der skal ske, når de restriktioner, der blev indført tidligere i december, udløber søndag i denne uge. 

Om restriktionerne forlænges, ophæves eller der indføres endnu flere, vides på nuværende tidspunkt ikke. Det forventes dog, at offentligheden bliver klogere senere på dagen. 

B.T. fortæller, at Magnus Heunicke på dagens første møde orienterede sundhedsordførerne om, at når de var blevet gjort bekendt med regeringens planer på mødet klokken 16, så vil de blive meldt ud til offentligheden på et pressemøde.

Præcis hvornår pressemødet finder sted eller hvem, der deltager, vides endnu ikke. Sædvanligvis udsendes der en formel indbydelse fra det ministerie, der afholder pressemødet. Typisk enten Statsministeriet eller Sundheds- og Ældreministeriet, når det drejer sig om den aktuelle coronasituation i landet. 

Det sker på en dag, kontakttallet endnu en gang er steget. Det er nu 1,2. Altså på forkerte side af grænse på 1.0, hvilket betyder at epidemien igen spreder sig. 

Anbefalet til dig