Sidste år i januar blev Medina og hendes mand Malo Chapsal forældre til deres første barn. Det var sønnen Tyler, der nu er lidt over et år.
I december kunne parret afsløre en kæmpe nyhed - nemlig at Tyler skal være storebror og de skal være forældre for anden gang.
Familiens kommende medlem er forventet i juni. Det afslørede Medina på sin Instagram-profil i slutningen af december.
"Hey Nugget see you in June," skrev Medina til et opslag, hvor hun har delt et billede af sin voksende mave og hendes mand Malo.
I podcasten 'Hva' så?!' hvor Christian Fuhlendorff er vært, løfter hun nu sløret lidt mere for den kommende familieforøgelse.
Lillebror eller lillesøster?
Her fortæller hun nemlig, om Tyler får en lillebror eller en lillesøster.
"Vi får en dreng mere," fortæller Medina.
Medina og Malo Chapsal har dannet par siden 2018.
I 2020 sagde de to det helt store ja til hinanden og blev gift.
Malo Chapsal, der arbejder som officer i Hæren hos Den Kongelige Livgarde på Høvelte Kaserne ved Birkerød.
Det er ikke længe siden, at Medina afslørede at hun nu allerede er gået på barsel, og der dermed ikke kommer flere koncerter før endt barsel.