Med et lille hack er det faktisk muligt at lægge ekstra penge til side til sin pension.
For ved at finde måder at spare penge og konsekvent investere besparelsen, kan det med renter og rentes rente nemt løbe op. Et nemt sted at spare, hvor det ikke mærkes i det daglige, er strømmen.
Ifølge Altid Energi kan en besparelse derfor nemt give midaldrende titusindvis af kroner ekstra til pensionen.
Sådan skriver selskabet selv i en pressemeddelelse, som Nyheder24 har fået tilsendt.
”Elmarkedet er uigennemskueligt for de fleste. Samtidig er det for mange et lavinteresse-produkt, fordi man skifter så sjældent og vi er så vant til, at strømmen bare er der. Derfor hænger mange danskere fast i det elselskab, de har haft i årevis uden at tænke nærmere over det. Men ved at se sig lidt om på markedet, kan der faktisk være gode og meget nemme penge at spare,” siger Michael Sørensen, der er CEO og co-founder i Altid Energi.
Sammen med serieiværksætteren Werner Valeur har Michael Sørensen i foråret startet et selskab, hvor essensen er, at strømmen skal være billig og regningen til at forstå.
Det gjorde de efter en erkendelse af, at de havde svært ved at forstå regningen fra de elselskaber, de selv brugte. Og det blev ikke meget tydeligere af at skifte til et af de andre selskaber på markedet.
”Elselskaberne i branchen bruger forskellige krumspring for at gøre den faktiske elpris uklar for den gennemsnitlige dansker. Det sker ved at lægge tillæg på strømprisen, som ikke vises på regningen, skrive priserne uden moms, så de fremstår lavere, og ved at gemme gebyrer på regningen. Det er også normal praksis, at produkt- og prisskift sker med småt på regningen. Ved at kigge sig lidt for, kan man nemt spare en hel del penge på sin regning og f.eks. i stedet investere dem i sin pension,” siger Michael Sørensen.
De unge står til en kæmpegevinst
Finten ligger i at lade besparelsen arbejde for sig og ved at investere i nogle aktier eller indeks, som man tror på og som har bevist sit værd.
Spørger man ChatGPT, hvor meget det gennemsnitlige årlige afkast har været for S&P 500 de seneste 20 år, lyder svaret på ca. 10%.
Afkast i fortiden kan naturligvis ikke sige noget om afkast i fremtiden, men bruger man de 10% som rettesnor for afkast i de kommende år, kan gevinsten løbe op i en pæn gevinst, der kan være med til at forsøde livet som pensionist.
Det kræver blot, at man konsekvent investerer de 700 kroner hvert år. Jo længere tid man sparer, jo større bliver gevinsten på grund af renters rente-effekten.
Pointen er, at hvis man kan undvære besparelsen på de 700 kroner det næste år, så kan man sikkert også undvære pengene i de følgende år, for da er det blevet en vane.
Ved løbende at investere pengene og passe på, at de ikke går til forbrug, kan man altså nærmest omkostningsfrit sikre sig en ekstra sum den dag, man går på pension.
”De færreste tænker over, hvor meget en besparelse på elregningen faktisk kan blive til over tid, hvis man er lidt smart. Det er lavthængende frugter, som enhver burde gribe, og man kan skifte elselskab på blot to minutter,” siger Michael Sørensen.
Foto: Altid Energi