Meget ondt: Mand bortførte katte på Bornholm

26/05/2020

Nanna Christina Smidt

Dette er blot et modelbillede af en kat. Foto: Shutterstock
Det var længe et mysterium for bornholmerne. Mange katte forsvandt fra byen Rønne, og ingen vidste hvorhen.

Mest læste i dag

Nu viser det sig, at det var en soldat fra byen, der bortførte kattene og kørte dem væk.

Gennembrud i sagen

Politiet havde længe undersøgt sagen med de mange forsvundne katte fra Rønne på Bornholm, og endelig i marts 2019 var der et gennembrud i sagen om de mange katte, der var blevet væk fra deres ejere i Rønne.

En soldat fra byen var nu mistænkt efter at flere bornholmere havde anmeldt ham for at fange kattene og køre dem væk fra Rønne og i stedet slippe dem fri.

Irriteret over kattenes efterladenskaber

Politiet fortæller, at manden var træt af kattenes efterladenskaber ved sin bolig, og derfor ville han være sikker på, at de ikke kom tilbage. Han kørte dem langt ud af byen, så de ikke ville have mulighed for at finde hjem igen. Det skriver TV2.

Nu den 50-årig soldat fra Rønne kendt skyldig i bortførelse af én kat ved Retten på Bornholm. Det skriver retten.

Men faktisk er det mange flere katte, der er blevet ofre for mandens forbrydelser.

 

Ifølge anklageskriftet havde han indfanget mindst syv katte i en fælde, og herefter kørt dem væk og lukket dem ud i naturen.,

Problemet for retten var, at der kun var bevis for, at én af kattene var en tamkat, og dermed derfor, var det ifølge Retten kun én kat, der var i fare for at lide alvorlig overlast, da den blev overladt til sig selv i det fri.

Straffen var en bøde

For bortførelsen af katten blev den 50-årige soldat idømt en bøde på 10.000 kroner.

Man ved, at tre-fire af kattene blev sat ud i skoven Almindingen, som ligger midt på Bornholm og altså meget langt fra Rønne, men resten af kattene blev sat ud i Plantage ved Gudhjem, som igen er et godt stykke fra Rønne.

Soldaten nægtede sig skyldig i at bryde dyreværnsloven, men erkendte at have kørt kattene ud i skovene.

Han forklaring gik på, at han var træt af, at kattene gik på hans grund, og gennem hans arbejde i Forsvaret, var han sikker på, at kattene ville overleve alene i naturen.

 

 

Anbefalet til dig