Melder ud: Afskaffer særligt krav

Af: Ida Hansson

|

06/09/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu afskaffes kravet.

Mest læste i dag

Nu skal det være slut. Der skal være plads til alle- uanset højde. Sådan lyder meldingen fra Forsvaret, der nu afskaffer højdekravet i Den Kongelige Livgarde.

Kravene har ellers været, at mænd minimum skulle være 175 centimeter og kvinder minimum 169 centimeter.

”De hidtidige højdekrav ved Den Kongelige Livgarde giver ikke operativ mening. Derfor fjerner vi dem. Der skal ikke være særlige krav til højde, hvis det ikke er operativt begrundet.” siger chefen for Hærkommandoen Gunner Arpe Nielsen i en pressemeddelese.

En anden årsag til at højdekravet fjernes er, at det ikke gav lige mulighed for optagelse mellem kønnene, da højdekravet for mænd lå under landsgennemsnittet, mens det for kvinder lå over landsgennemsnittet oplyser Forsvaret.

Ved Forsvarets Dag i 2024 vil man kunne melde sig til tjeneste ved den Kongelige Livgarde under de ændrede vilkår.

Der er dog et lille aber dabei.

Indkaldelsesholdene til Den Kongelige Livgarde for 2024 er allerede fyldt op, og da der i forlængelse af de afskaffede højdekrav skal fremstilles uniformer og udrustning til personer på under 169 centimeter, vil man tidligst i 2. halvår 2025 se indkaldelseshold, der er omfattet af den nye praksis. Det oplyser Forsvaret i pressemeddelelsen.

 Hvis du er nysgerrig på, hvilke krav der ellers er for at blive en del af Den Kongelige Livgarde, så kan du trykke her.

Anbefalet til dig