Melder ud: De ryger ud af X-Factor på fredag

Nyheder
Foto: Ken Hermann/TV 2
Fredag er det første gang i år, at en solist eller gruppe må forlade X Factor.

Lige nu læser andre også

Hver uge får du Danske Spils oddssætteres vurdering af, hvem der får lov at blive på den berømte X-faktor scene, og hvem der får slukket drømmen.

Talenterne er nu blevet fordelt blandt dommerne Oh Land, Thomas Blackmann og Martin Jensen og liveshows er i fuld gang i den populære sangkonkurrence. I år er konkurrencen noget mere åben end sædvanligvis, fortæller Danske Spil i en pressemeddelelse. 

"Det er helt klart en mere åben konkurrence i år end sidste år. Sidste år havde vi vinderen, Alma Agger, som favorit nærmest fra start, fordi hun skilte sig markant ud. I år har vi et virkelig stærkt hold med flere profiler, der kunne gå hen og vinde," siger oddssætter Mathias Reimer Larsen, der har dækket X-faktor i fire år.

"De gjorde det virkeligt godt"

Han fremhæver blandt andet to i den unge kategori, som Oh Land er mentor for, og som gjorde en rigtig flot figur i fredags.

"Både Lucca og Nikoline klarede det virkelig flot på scenen. Men især Lucca havde det bedste overskud og ramte sangen rent. Hun har således også foreløbig indtaget førstepladsen til at vinde med odds 2:40 med Nicoline lige i hælene til odds 3.75," lyder det.

Mathias Reimer Larsen vil også gerne fremhæve gruppen Kubrix, der har Blackmann som indpisker. Gruppen på syv personer er den største sammensatte gruppe i X-faktors historie.

"De gjorde det virkelig godt, og vi forventer meget af dem. Derfor ligger de lige nu på en tredjeplads til at vinde med odds 8.00."

I den anden ende, vil Mathias Reimer Larsen også give et bud på, hvem der ikke klarer skærene i morgen og må tage hjem med knuste drømme.

"Efter fredagens performance må man sige, at Neva og Ida samt Hiba stod som de svageste på dagen. Hvis vi tager Neva og Ida først, så var sangvalget Mad Hatter af Melanie Martinez måske ikke det, der appellerer mest til den brede befolkning. I Hibas tilfælde, så ramte hun ikke helt Billie Eilish’s Ocean Eyes, som hun skulle. Det er også en virkelig svær sang, men det gør altså, at hun ligger som svag favorit til at ryge ud fredag aften."

Både Neva og Ida og Hiba står til at ryge ud med odds 3.25, fortæller Dansk Spil. 

 

Anbefalet til dig