Der er mange gode grunde til at få sig et fritidsjob, mens man går i skole. Det kan være en måde at få en forsmag på voksenlivet og arbejdsmarkedet, at blive en del af nye sociale fællesskaber og at begynde at tjene sine egne penge.
En ny analyse foretaget af Kraka Advisory for Danske Bank viser, at børn og unge, der arbejder i fritiden, også får højere karakterer i skolen.
Læs også
Helt konkret viser analysen, at grundskoleelever med fritidsjob i gennemsnit får 0,26 point højere karakterer ved afgangseksamen i matematik og dansk i 9. klasse end elever uden job. Analysen er udarbejdet på basis af mikrodata fra Danmark Statistik i perioden fra 2012-2020 og er afgrænset til børn og unge mellem 13 år og 17 år.
Fritidsjob bidrager til at skabe gode pengevaner
En af forklaringerne på karakterforskellen kan være, at børn og unge med fritidsjob får kompetencer, som også hjælper dem i skolen.
Det glæder Anne Juel Jørgensen, der er børne- og ungechef i Danske Bank:
”Det, der er så positivt ved fritidsjob, er, at de unge kan få erfaringer og succesoplevelser, som de kan tage med sig ind i skolen og i andre dele af deres liv. Når man som ung får et fritidsjob, er det stille og roligt med til at øge følelsen af ansvarlighed og kontrol over eget liv,” forklarer hun i en presse meddelelse.
Forskning viser desuden, at erfaringer med penge fra en tidlig alder bidrager til at skabe gode pengevaner senere i livet. Danske Bank har også tidligere undersøgt, hvad der påvirker børn og unges økonomiske ansvarlighed, og her viste resultatet, at børn og unge med fritidsjob scorer højere end dem uden.
Forskning har også tidligere peget på, at børn og unge med fritidsjob har en lavere tendens til fravær fra skole og involvering i kriminalitet samt, at de i højere grad bliver indskrevet på videregående uddannelser.
For meget arbejde hiver karaktererne ned
Generelt har grundskoleelevernes dansk- og matematikkarakterer ved 9. klasses afgangseksamen været støt stigende fra 2012 til 2020. I perioden er de steget 0,75 procentpoint. Elever med fritidsjob får i samtlige år højere karakterer end de elever, der ikke har haft et fritidsjob.
Analysen belyser også, hvor meget tid børn og unge bruger på deres fritidsjob, og hvordan arbejdsmængden påvirker karaktergennemsnittet. Størstedelen af de 13-17-årige arbejder under fire timer om ugen i gennemsnit, og det har gjort sig gældende i hele perioden fra 2012-2020.
En vigtig observation er dog, at grundskoleelever, der arbejder mere end fire timer om ugen, faktisk trækker karaktergennemsnittet ned, og jo flere timer de arbejder, des mere falder karaktererne i gennemsnit.
Flere børn og unge med fritidsjob uden for de største byer
Omkring 30 procent af danske børn og unge var i 2020 i beskæftigelse, og det tal har været relativt stabilt siden 2012. Næsten lige mange piger og drenge har et fritidsjob, men pigerne arbejder en smule mere end drengene.
Der er dog store forskelle, når det kommer til geografien. Det er nemlig især børn og unge uden for landets største byer, der bruger eftermiddage, aftener og weekender på at arbejde.
I Storkøbenhavn, Århus, Odense og Aalborg har langt færre børn og unge et fritidsjob end i for eksempel Vestjylland. I Varde og Ringkøbing-Skjern Kommune er flere end 40 procent unge i beskæftigelse, hvilket er omkring dobbelt så meget som i Frederiksberg og Gentofte Kommune.
”Resultaterne fra denne analyse taler deres eget sprog. Når man ser på den værdi, fritidsjob har, bør vi forældre gøre, hvad vi kan, for at støtte op om, at vores børn og unge får sig et fritidsjob, uanset hvor i landet, vi bor,” slutter Anne Juel Jørgensen.
Læs også
