Melder ud: Dronning Margrethe ramt af stor sorg

11/01/2023

Ida Hansson

Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Dronningen reagerer nu på dødsfaldet.

Mest læste i dag

I et opslag på Facebook udtrykker dronning Margrethe sin store sorg over tabet af sin svoger, som døde tirsdag aften.

»Det er med stor sorg, at Hendes Majestæt Dronningen og den kongelige familie har modtaget meddelelsen om, at Hans Majestæt Kong Konstantin II af Grækenland er afgået ved døden tirsdag aften.«

Det danske kongehus sender en direkte hilsen til søsteren og den græske familie.

»Den kongelige families tanker går i denne stund til Hendes Majestæt Dronning Anne-Marie og hele den græske familie.«

Kongehuset oplyser også, at man på grund af dødsfaldet vil flage på halvt på Amalienborg.

Tidligere onsdag er det blevet meldt ud, at ekskong Konstantin vil blive begravet som privatperson i Grækenland. Han får dermed ikke en statslig begravelse.

Monarkiet i Grækenland blev afskaffet efter en folkeafstemning i 1973. Begravelsen vil finde sted ved paladset i Tatoi, hvor den græske kongefamilie boede i flere generationer.

Her er også ekskongens forfædre begravet, og ekskongen har tidligere fortalt, at stedet havde stor betydning for ham.

Kultur- og sportsminister Lina Mendoni forventes at repræsentere regeringen ved begravelsen.

Konstantin har siden 1964 været gift med dronning Margrethes lillesøster dronning Anne-Marie, som han fik fem børn sammen med.

Anbefalet til dig