Melder ud: Nu sænkes temperaturen i haller og svømmehaller

Af: Ida Hansson

|

14/10/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tønder Kommunes har besluttet, at temperaturerne i de kommunale svømmehaller og idrætscentre skal sænkes.

Lige nu læser andre også

"Det her er da ikke en af de sjoveste beslutninger at tage, men det er desværre nødvendigt." Sådan siger René Andersen, der er formand for Tønder Kommunes Kultur-og Fritidsudvalg.

Beslutningen, han henviser til, er beslutningen om, at temperaturen i alle kommunale idrætscentre sænkes til 17 grader, at vandet i svømmehallernes bassiner sættes ned til 26 grader, og at der ikke vil være varmt vand i bruserne i idrætscentrene – undtaget er svømmehallerne.

Beslutningen er truffet af Tønder Kommunes økonomiudvalg og har været behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget.

Samtidig med, at idrætscentre og svømmehaller skal sænke temperaturen, sætter Tønder Kommune ekstra 3,7 millioner kroner af til netop de berørte idrætscentre og svømmehaller på grund af de stigende energipriser.

René Andersen siger, at han godt er klar over, at de lavere temperaturer er en serviceforringelse, men at det samtidig er en måde at holde hånden under idrætscentrene og svømmerhallerne.

"Det er er også vigtigt at pointere, at ændringerne ikke kommer til at gælde for tid og evighed. Til januar evaluerer vi og vurderer, hvordan det hele ser ud, siger kulturudvalgsformanden, der også understreger, at man nu vil gå i dialog med de enkelte svømmehaller og idrætscentre for at undgå for store uhensigtsmæssigheder," siger René Andersen i en pressemeddelelse.

Når Tønder Kommune har været nødsaget til at sænke temperaturen, så skal det også ses i det store samfundsbillede med energikrise, hvor alle opfordres til at spare på energien for at undgå en egentlig forsyningskrise.

Borgmester Jørgen Popp Petersen siger, at Økonomiudvalget bakkede op omkring Kultur- og Fritidsudvalgets oplæg.

Anbefalet til dig