Melvin taler ud om hjernetumor: Klappen gik ned

Nyheder
Foto: PR
Det kom som et kæmpe chok Melvin Kakooza, da han fik den voldsomme besked fra lægerne.

Lige nu læser andre også

Det kom som et kæmpe chok, da Melvin Kakooza i slutningen af  februar trak sig som vært på X Factor. Her skulle han have overtaget for kollegaen Sofie Linde, der skulle på barsel. 

Melvin nåede derfor aldrig at være vært på dette års live-shows, han var fik kun en forsmag på vært-tjansen under dette års X Factor-bootcamp.

Meldingen lød på, at Melvin i noget tid havde døjet med ubehag og efter grundige undersøgelser stod det derfor klart, at han havde en godartet hjernetumor. Den blev opereret væk og efterfølgende skulle Melvin have ro til at komme på benene igen. 

I et interview med BILLED-BLADET fortæller han nu om, da han fik overbragt den rystende besked af lægen.

Melvin tog til lægen, da han var sikker på, at de symptomer han oplevede skyldtes stress. Men det skulle hurtig vise sig, ikke at være tilfældet.

Derfor blev han i stedet straks akut indlagt.

Melvin fortæller i TV 2 Go' Aften Live, at han slet ikke havde forestillet sig, at der var tale om en tumor. Han tog op for at blive scannet, men var tidligere blevet undersøgt, hvor resultatet ikke viste, at der var noget neurologisk galt. Derfor var Melvin mentalt forberedt på at få en besked på, at han var lidt stresset og dermed besked på at slappe lidt mere af.

Havde haft lidt hovedpine 

Kort efter lød beskeden dog i stedet på, at han havde en godartet tumor, der var intet mindre end 6 centimter lang og tre centimeter bred. Den sad i baghovedet og derfor blev han akut indlagt på Ridshospitalet. 

"Lige da jeg får det at vide, går klappen ned. Det er jo også, fordi man bliver ramt i ubalance, man ved ikke rigtig, hvad man skal sige. Jeg havde det jo okay op til. Jeg havde haft lidt hovedpine, men det havde panodiler jo klaret. Så jeg når ikke rigtigt at blive ramt af følelsen af, at nu går det hele galt. Jeg var meget chokeret," fortæller han til BILLED-BLADET. 

Selve operationen skete ugen efter at Melvin blev indlagt, den var vellykket - men Melvin oplevede dog alligevel komplikationer efterfølgende.

Han havde nemlig både problemer med at tale og synke efter operationen. Det har han sidenhen skulle træne sig op til at kunne igen.

Melvin fik i forbindelse med sygdomsforløbet utallige hilsner og blomster, derfor sendte han efterfølgende en tak ud til alle, via sin Instagram-profil.

"Hej alle sammen! Det er ingen hemmelighed, at jeg havde set frem til, at være en del af X-Factor i år, men skæbnen ville det anderledes," skriver Melvin Kakooza, inden han fortsætter:

"Det har været noget af en omgang, men jeg vil gerne lige tage tiden, til at takke jer, for alle de søde beskeder jeg har modtaget. Det har været total overvældende at opleve alt den kærlighed!"

Han fortalte desuden, at mange har sendt blomster med ønske om god bedring til ham. 

"Jeg har fået sendt billeder af mit hjem, som mest af alt ligner en botanisk have med alle de blomster jeg har modtaget." 

I dag er Melvin heldigvis på benene igen.

Anbefalet til dig