I en artikel fra Videnskab.dk behandler en række eksperter, muligheden for at mennesker kan gå i dvale.
Historiske eksempler
Historisk findes der flere myter om folk, der vælger at gå i hi når mørket ligger sig over landet for først at vågne op igen, når jorden igen skulle dyrkes.
Et eksempel er fra British Medical Journal i 1900, hvor det beskrives, at bønderne i det nordvestlige Rusland sov halvdelen af året.
»Ved første snefald samles hele familien rundt om ovnen, lægger sig ned, holder en pause fra den menneskelige eksistens problemer og falder stille i søvn. Èn gang om dagen vågner alle for at spise et stykke hårdt brød. Familiemedlemmerne veksler mellem at våge over ilden og holde den tændt. Efter seks måneder med denne afslappede tilværelse vågner familien op, ryster kroppen og går ud for at se, om græsset igen gror.« Skriver nytimes.com
Artiklen nævner også lignende trætte tilstande i det franske landskab, hvor bønderne tilbragte dagene i sengen. Fra et biologisk standpunkt er der dog stor tvivl om, hvorvidt der er tale om en egentlig dvaletilstand.
Gå i dvale eller gå i hi?
På engelsk er betegnelsen "hibernation" dækkende for både det at gå i dvale og at gå i hi. De to fænomener er beslægtede, men der er en stor - og ret vigtig - forskel.
»At gå i dvale for dyr bruger vi lidt generelt om dyr, som trækker sig, når vinteren kommer, men helt specifikt så er dvaletilstanden at lægge sig i en vintersøvn og skrue ned for kropstemperaturen,« siger Petter Bøckman til forskning.no.
Han er zoolog ved Naturhistorisk Museum i Norge og Universitetet i Oslo.
»Bjørnen går ikke i dvale, bjørnen sover bare. Mens flagermusen definitivt går i dvale.«
Han forklarer, at dét at gå i hi i virkeligheden betyder, at man finder et sted at rulle sig sammen og tilbringe vinteren. Når et dyr går i dvale, så skruer det så langt ned for livet, som det er muligt for at spare energi.
Kan mennesker gå i hi?
Ifølge Bøckman har mennesker simpelthen ikke de evolutionære forudsætninger for at gå i dvale. En af grundene til det er, at selve dvaletilstanden gør os ganske sårbare overfor blandt andet svamp.
Når bjørne går i hi for vinteren, sker der flere ting med deres store kroppe:
Stofskiftet synker kraftigt, og hjerterytmen trommer mere sagte. Samtidig stiger nitrogenniveauet i blodet betragteligt, og hverken urin eller afføring slippes ud af kroppen. Dét uden at kroppen tager skade.
The New York Times skriver, at hvis vi mennesker havde gennemført samme program, som bjørnen gør hvert år, så ville vi påtage os alt fra diabetes og fedme til knogleskørhed og muskelsvind.
Nogle gange går mennesket faktisk i dvale
Det sker at mennsket går i hi - selvom det sjældent er frivilligt. En komatistand kan nemlig godt regnes for det man i dyreriget ville kalde dvale.
»Det er jo en slags dvale, for det er jo dét, som foregår, når man er i dvale. Det er, at man i praksis er i koma. Alle kropsfunktionerne er skruet ned på et absolut minimum, og temperaturen er skruet så langt ned, som man kan holde til. Og det er jo selve ideen bag en dvale, for der bruger du mindst mulig energi.« siger Bøckman
Den frivillige dvale som vi vel alle går og drømmer om, bliver dog knust af svamp i lungerne, punkterede celler og diabetes.
