Meny har lanceret nyt tiltag: Kunderne er vilde med det

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Meny gør nu status.

Lige nu læser andre også

For 100 dage siden oplevede MENYs kunder, at 200 varer i kædens butikker landet over fik stemplet ’Madskat’.

Dette indikerede, at varen er produceret i Danmark med godt håndværk, kvalitet og innovation i fokus. Og konceptet har fået en flot modtagelse.

I løbet af de første godt 100 dage har MENY oplevet en stigning på 15 procent i omsætningen af produkter solgt fra Danske Madskatte-sortimentet, når man sammenligner med samme periode sidste år.

MENY har oplevet de største stigninger i antallet af solgte varer inden for kategorierne ’Dybfrost’, ’Frugt’, ’Kolonial’, ’Vin’ og ’Delikatesse’.

De varer der har solgt bedst, er f.eks. ost fra Them mejeri, OMHU kyllingebryst, vaniljeis fra Hansen, Gestus kartofler fra Lammefjorden samt mælk fra Øllingegaard. 

Sådan skriver Dagrofa i en pressemeddelelse.

I dag er der allerede over 500 varer med i ’Danske Madskatte’-sortimentet. MENYs ambition er, at der skal være 1000 Madskatte i sortimentet i 2025. Siden opstarten har MENY også fået 30 procent flere leverandører med i konceptet. 

”Vi har set en imponerende start på salget af produkterne i ’Danske Madskatte’-sortimentet, uanset om varerne er i vores tilbudsaviser, annonceret lokalt eller blot står på hylderne,” siger Jesper Bjerring, kommerciel direktør i MENY og fortsætter: 

"At vi oplever en stigning i solgte varer i mange forskellige kategorier, vidner om, at danskerne generelt har stor appetit på lokalt producerede produkter. Vi oplever, at kunderne anerkender, at vi satser på det danske."

"Der er meget mere i gære, og vi glæder os til at præsentere nye tiltag løbende,” tilføjer han.

Hansen Is: Fantastisk anerkendelse 

En af de producenter, som har været med helt fra starten og har oplevet en stigning i antallet af solgte produkter, er ismejeriet Hansen Is, som holder til i Jægerspris i Hornsherred.

Virksomhedens historie begynder helt tilbage i 1922 og i dag producerer Hansen Is en bred vifte af forskellige is baseret på lokale råvarer. 

”Vi glæder os over, at MENYs kunder værdsætter, at Hansen Is er blevet en del af ’Danske Madskatte’. Igennem fire generationer har vi arbejdet med is og nørdet dybt ind i håndværket,” siger Anders Eibye Hansen og fortsætter:

"Vi er virkelig optaget af, hvordan vi kan forene smage og kvalitet med økologi og den tætte relation til vores råvare-leverandører. Det er det, vi gør os umage med. Derfor er det fantastisk at blive anerkendt som en ’Dansk Madskat’ i MENY og indgå i et fællesskab med andre dygtige leverandører, som alle har noget på hjerte."

Sønderjylland har størst omsætningsvækst 

Selvom danskerne over hele landet har købt flere varer fra ”Danske Madskatte”-sortimentet sammenlignet med samme periode sidste år, topper Sønderjylland, når det gælder, hvor der er lagt flest madskatte i indkøbskurvene.

Samtidig er det også MENY-butikkerne i Sønderjylland, der har den største omsætningsvækst i Madskatte-sortimentet.

Derudover viser tallene fra MENY helt overordnet, at 20 procent af omsætningen fra Madskatte-sortimentet kommer fra København og Nordsjælland.   

”Det er glædeligt at opleve, at efterspørgslen ikke kun baserer sig på et regionalt fundament, men at danskerne landet over taget godt imod vores nye satsning. MENY er hele Danmarks madmarked og med de første resultater fra lanceringen af ’Danske Madskatte’ kan vi over hele linjen sige, at vi er godt på vej,” siger Jesper Bjerring. 

Anbefalet til dig