Mercedes-Benz tilbage kalder næsten en million biler

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den tyske bilfabrikant Mercedes-Benz tilbagekalder næsten en million biler på verdensplan.

Lige nu læser andre også

Hvis du har en bil fra Mercedes-Benz holdende i din indkørsel eller i din garage, er det en god idé at læse med her.

Den tyske bilfabrikant har nemlig meldt ud, at de tilbagekalder intet mindre end en million biler i hele verden.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det en række ældre biler fra det tyske bilmærke, der bliver tilbagekaldt hele verden over.

Der skulle være tale om bremseproblemer, som har gjort, at de nu er nødt til at tilbagekalde bilerne.

Der er tale om flere forskellige modeller, hvilket ifølge Reuters skulle være modellerne i følgende serier, som er produceret mellem 2004 og 2015: ML, GL (BR 164) og R-klasse (BR 251).

De føromtalte bremseproblemer har medført, at Mercedes-Benz er nødt til at tilbagekalde næsten en million biler. I alt er der tale om 993.407 biler på verdensplan.

Omtrent 70.000 af de biler, der bliver tilbagekaldt, kører rundt i Tyskland. Det vides dog endnu ikke, hvor stor en del af de tilbagekaldte biler, der befinder sig på det danske marked.

"Vi har fundet ud af, at nogle af bremse-funktionerne kan blive påvirket i sjældne tilfælde af korrosion (nedbrydning, red.)," lyder det i en meddelelse fra Mercedes-Benz.

Det kan betyde, at der er behov for at trykke hårdere på pedalen, for at bremse køretøjet. Det kan også være med til potentielt at forøge bremselængden, hvorfor det er vigtigt at få løst problemet, hvis man kører i en af de omtalte biler.

Mercedes-Benz har meldt ud, at de vil begynde med at tilbagekalde de næsten en million biler. Det må derfor formodes, at de personer, der kører i en af de omtalte biler, vil få en besked fra den tyske bilfabrikant inden længe.

Anbefalet til dig