Mere end 57.000 ældre biler er ramt: Koster dig en bøde på 1.500 kroner

Nyheder
Foto: Google Street View
Hvis du har en brændstofbil, kan det være dig, der risikerer en bøde.

Lige nu læser andre også

Søndag d. 1. oktober trådte nye skærpede miljøzoneregler i kraft, og de kan have stor betydning for dig, hvis du ejer en dieselbil.

Det skriver De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

Ejer du en dieselbil? Så kan det være slut med at køre i miljøzonerne i de fem store byer – København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg.

Den 1. oktober var det nemlig ikke længere kun de tunge køretøjer – lastbiler, busser og varebiler, der skulle forholde sig til de etablerede miljøzoner.

Her kom turen også kommet til de ældre, dieseldrevne personbiler, og det er en god ting, siger Mads Rørvig, Administrerende Direktør for De Danske Bilimportører:

”Miljøzoner er et effektivt skub i retning mod en grønnere bilpark, ligesom det formindsker luftforureningen i byerne. Samtidig er det vigtigt, at der skabes gennemsigtighed omkring miljøzonerne, så bilejere ikke pludselig får en ubehagelig overraskelse.”

Og netop gennemsigtighed er baggrunden for, at De Danske Bilimportører og IT-virksomheden DBI IT allerede i forbindelse med det oprindelige lovforslag, lancerede opslagsværket, AltOmBilen.dk, der gør det enkelt for bilejerne at undersøge, om netop deres bil, eller måske den de overvejer at anskaffe sig, lever op til de til enhver tid gældende miljøzoneregler.

”De nye regler får en meget direkte konsekvens for rigtig mange bilejere. Derfor synes vi, at det giver mening at bruge vores viden om den danske bilpark til at stille et værktøj til rådighed, der kan skabe mere gennemsigtighed og klæde bilisterne på til at træffe de rigtige beslutninger” siger Peter Andersen, Kommerciel Direktør for DBI IT.

Må din bil køre i miljøzonerne?

For at din dieselbil må færdes i miljøzonerne, kræver det, at den som minimum bærer Euronorm 5 eller at den har monteret et partikelfilter. Kører man ind i en miljøzone med en bil, der ikke opfylder kravene, koster det bilejeren 1.500 kr. Hver gang.

Er du i tvivl om din bil lever op til reglerne, så slå den op på AltOmBilen.dk. Værktøjet er gratis for alle.

Anbefalet til dig